Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Jeg har længe været skeptisk over for påstanden om, at kunstig intelligens skulle være en stor udfordring for klimaet.
Igen og igen fremføres den i danske medier, altid uden noget videre modspil.
Vanen tro kommer problematiseringen fra den talende klasse, der uden egne erfaringer eller særlig indsigt stiller sig op på scener eller skriver klummer om den kommende katastrofe.
Der stilles kritiske spørgsmål til den store mængde energi, det kræver at træne og efterfølgende bruge modeller som ChatGPT.
Man må forstå, at hvis vi ikke passer på vores forbrug af AI, går jorden under.
Men gør den virkelig det?
Det er absolut korrekt, at AI kræver meget energi og dermed bidrager til af CO2. Der fortælles imidlertid aldrig noget om klimagevinsten ved AI.
10-øren faldt endelig for mig, da jeg for nylig hørte en kritisk nyhedsomtale af Novo Nordisks stigende CO2-forbrug i forbindelse med Wegovy-succesen.
Her blev det åbenlyst, at klimakritikken ofte drives af mennesker, der har fuldt fokus på katastrofen, men højst tænker et enkelt træk frem.
Hvis man tænker lidt længere, må det jo have en positiv klimaeffekt, når mange mennesker tager Wegovy og derfor spiser mindre. Så lad os begynde med at se på Novos klimaeffekt, da den er til at regne på:
En smule research afslører, at man som Wegovy-bruger spiser op til 60 procent mindre mad (men lad os konservativt sige 30 prcoemt).
Researchen viser også, at der alene i USA er tre millioner Wegovy-brugere.
Lad os derfor regne med fem millioner globalt (faktisk forventes det, at der i 2030 vil være en milliard brugere). Gennem research kan man også finde ud af, at vi i Vesten hver forbruger mindst to tons CO2 årligt til fødevarer.
Med en smule bag-på-servietten-regning får man, at Wegovy-brugere udleder tre millioner mindre tons CO2 om året.
Til sammenligning er hele Novo Nordisks CO2-forbrug i 2023 0,2 millioner tons. Novo sparer altså verden for mindst 14 gange den CO2, som virksomheden selv udleder. Når vi rammer en milliard Wegovy-brugere, må klimakrisen dermed nærmest være aflyst.
Lad os tænke lidt længere
Og hvad har det så med AI at gøre?
Jo, her kan man også med fordel tænke lidt længere.
AI har nemlig samme positive effekt som Wegovy. Den er bare sværere at beregne, da AI påvirker stort set alle processer og klimabelastende aktiviteter, men på vidt forskellige måder.
For eksempel anvendes AI til at optimere ruteplanlægning og sikrer mindre spild af ressourcer.
I Danmark har Danfoss har brugt AI til at spare markant på energiforbruget ved både køling og opvarmning.
Et andet eksempel er startup-virksomheden Ento, der energioptimerer bygninger med ret store besparelser. Generativ AI (såsom ChatGPT) hjælper overalt fagfolk med hurtigere at løse deres opgaver, hvilket i det samlede billede må sikre mindre CO2-udledning.
Endnu findes der desværre ikke gode, samlede beregninger af AI’s positive effekt, men mon ikke den vil lige Novo-casen til forveksling.
Så ro på. AI bliver ikke et klimaproblem.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.