Artikel top billede

Apples nye 'iPhone 16E' budget-iphones forventes at minde meget om den tidligere iPhone 14. (Foto: Niels de Boissezon / Niels de Boissezon)

Splinterny budget-iphone præsenteres måske i aften: Her er det vi forventer

Apples bedste iPhone til under 5.000 kroner synes at være lige om hjørnet. Her hvad du kan forvente at se.

Lanceringen af Apples billigste iPhone i mange år kan vise sig at blive skælsættende for selskabet.

Selskabet lidet elskede ’iPhone SE’ står nemlig til at få den største overhaling nogensinde for serien.

Hvor selskabet hidtil plejede at pakke relativ kurant hardware i ældgammel design, står den nye serie nemlig til at låne rigtig meget fra selskabets nyere telefoner, mens det endda bliver først med nogle nye teknologier fra Apple.

Og står rygterne til troende, kan modellen få debut allerede i dag tirsdag 11. februar.

En moderne iPhone

Den aktuelle iPhone SE har snart tre år på bagen, men var allerede ved lanceringen lidt af en anakronisme med sit design med fysisk Home-knap og en bred ramme over og under et 4,7 tommer display. Et look, som gjorde det svært at skelne den fra en iPhone 6 fra 2014.

Ifølge finansmediet Bloombergs Apple-analytiker Marc Gurman, vil Apple springe et væld af generationer med den kommende SE’er, ved at tage udgangspunkt i iPhone 14-designet.

Det betyder dermed et farvel med det efterhånden outdatede design og et velkommen til moderne sager såsom en væg-til-væg OLED-skærm på 6,06 seks tommer, Face-ID ansigtsgenkendelse samt et USB-C stik til opladning.

Den nye model vil givetvis kunne kendes på bagsiden, hvor der alene vil være et kamera der toner frem.

Denne skulle dig byde på hele 48 megapixels, mod 12 tidligere, hvilket lover godt for billedkvaliteten og mulighederne for at zoome ind.

De nyere iPhone 15 og 16 vil ifølge vore søstermedie Macworld også kunne kendes på detaljer såsom den ’dynamiske ø’, hvor selfie- og Face-ID kameraet gemmer sig, mens det i den nye budget-mobil vil være at finde i en mere klassisk ’notch’, som skal huse de komponenter.

Apples egen AI og 5G

Som verdenen er pt, kan man ikke lancere nogen enhed i 2025 uden at bogstaverne ’AI’ indgår i salgsbrochuren.

Hos Apple dække de bogstaver over ’Apple Intelligence’ som i iOS 18 bruger kunstig intelligens til at tilbyde generative skriveværktøjer, AI-fotoredigering, forbedret Siri og til at prioritere og sammendrage notifikationer.

Disse funktioner kræver dog godt med hukommelse og regnekraft, hvorfor en Apple A18 eller A17 Pro processor sammen med otte gigabyte hukommelse forventes at regere i motorrummet.

Denne ledsages af en opsigtsvækkende nyhed i form af Apples første egenudviklede mobilmodem, som her afløser netværkskomponenter fra 5G-mastodonten Qualcomm.

Dermed får vi syn på resultatet af selskabets mangeårige satsning på 5G-teknologi, som debuterede med opkøbet af Intels 5G-teknologi i 2019.

Nyt navn og prisleje

Apples omkalfatring af sin budgetvenlige iPhone-serie er så omfattende, at det forlyder at det bliver debuten på en helt nye serie, kaldet iPhone 16E.

Med denne følger også en ny prissætning. Hvor sidste iPhone SE debuterede til 429 amerikanske dollar, rygtes den nye model at koste 499 amerikanske dollar.

Omsat til kroner og ører svarer det til omkring 3.600 kroner før eventuel moms og told. Medregnes disse med, vil en dansk debutpris ligge imellem 4.000 og 5.000 kroner.

Hvornår Apple vil debutere med sin nye model, kan der bliver svaret på så tidligt som i dag, da det af Bloomberg-analytikeren rygtes, at mobilen kan få debut denne uge, mens det oftest er om tirsdagen omkring dansk aftentid, at Apple lancerer nye iPhones.

Den nye enhed kan også blive ledsaget af en revideret Macbook Air med den nye M4-processor. Dennes lagerstatus er svundet ind igennem de seneste dage, hvilket plejer at være tegn på, at en ny model er på trapperne.