BREAKING:Region Syddanmark skal betale historisk stor bøde for grove overtrædelser af GDPR

Artikel top billede

Udvidelse Apple bruger, som mange andre it-firmaer, krisen på at styrke forretningen gennem opkøb og andre udvidelser. Her en nyåbnet Apple Store på Upper West Side i New York.

Apple pønser på overhaling af musikforretningen

ComputerViews: Med et opkøb, som Apple tilsyneladende helst ville holde hemmeligt, er der måske lagt op til en stor overhaling af firmaets musikforretning.

ComputerViews: Det er tid for de store konsolideringer. Det har vi set igen og igen.

De store køber de små i den evige kamp om at stå stærkest og kunne tilbyde den mest komplette produktpalette.

Typisk udbasunerer firmaerne jublende de store opkøb og fortæller gladeligt om, hvorfor netop dette opkøb er helt specielt værdifuldt for nuværende og fremtidige kunder.

I sidste uge indløb imidlertid et telegram, som Apple tilsyneladende helst havde set forsvinde ud i glemslen og gå ubemærket hen.

De californiske iPod-magere havde nemlig været på skovhugst i det spirende vækstlag i Silicon Valley og opsnappet den lille virksomhed Lala, der tilbyder sine brugere web-adgang til musik, de allerede ejer. ´

Hele din musiksamling bliver simpelthen skannet fra harddisken og smidt i 'skyen', så du kan tilgå den overalt.

Opkøb helt under radaren

På standard Apple-manér blev opkøbet kun ledsaget af en selvindlysende og komplet intetsigende kommentar fra pressetalsmanden Steve Dowling.

"Fra tid til anden køber Apple mindre teknologi-firmaer, og vi kommenterer generelt ikke på vores formål eller plan med det," sagde han.

Der slap heller ikke et ord ud om, hvor meget Apple måtte betale for startup-virksomheden.

Så hvorfor i alverden har Apple købt et relativt ukendt firma, der har ført en tilværelse i skyggen af mere kendte tjenester som Pandora og Spotify?

Selvom det kan være svært at komme med et entydigt bud, står det alligevel klart, at der absolut intet 'la la' er over købet af Lala.

Apple-chef Steve Jobs har efterhånden vist, at han kun sjældent tager fejl i sine teknologi-forudsigelser.

Han er en mand med fingeren på puls-taktslag, der endnu ikke er slået.

Hvad får Apple ud af det?

Alligevel er der noget underligt ved købet, skriver avisen New York Times.

Musik-rettighederne, som Lala har forhandlet sig frem til med pladeselskaberne, lader sig nemlig ikke uden videre overføre ved et opkøb. Så dem får Apple ikke glæde af lige sådan.

Desuden har Lala ikke slået massivt igennem hos den almindelige forbruger.

Så hvad får Apple da ud af opkøbet?

En teori er, at den eneste grund til, at Lala ikke er slået igennem for fuldt blus, er, at mange brugere ikke helt stoler på, at et lille startup-firma kan håndtere deres musiksamlinger.

Den tvivl vil være fejet af bordet med Apple, hvor mange brugere i forvejen lader iTunes-afspillerens Genius-funktion indsamle viden om ens musikbibliotek og derefter anbefale ny musik til samlingen.

Med en Lala-integration vil Apple så kunne tilbyde brugerne adgang til at streame deres iTunes-biblioteker på alle enheder - lige fra computere til iPods og iPhone.

Uden behov for at lagre musikken fysisk på enhederne, gør det knapt så meget, hvis hukommelsen i de flashbaserede iPods og iPhones ikke eksploderer voldsomt.

En andet teori er, at der udelukkende er tale om en slags præventivt opkøb af et talentfuldt team, som Apple håber kan tilføre firmaet stor viden om cloud-baserede musiktjenester.

Eller slet og ret: at eliminere en potentiel trussel i markedet.

Uanset hvad, kan man nok roligt regne med, at Apple har en særdeles klar plan med opkøbet - hvad end det hemmelighedsfulde selskab vil være ved det eller ej.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere