Artikel top billede

Produktionsvirksomheder: Så vigtig er it

Produktionsvirksomhederne er ganske klare i mælet, når det gælder it.

Computerworld News Service: I disse økonomisk hårde tider sætter produktionsvirksomhederne på verdensplan mere end nogensinde før deres lid til, at informationsteknologien vil sørge for, at de overlever, indtil opsvinget kommer.

En ny rapport fra analysehuset IDC forklarer, at produktionsvirksomhederne på nuværende tidspunkt er ved at revurdere, hvordan de kører deres forretninger, og at de nu fokuserer på "driftsmæssig effektivitet."

Undersøgelsen fra IDC Manufacturing Insights bemærker, at finanskrisen får det bedste frem i virksomhederne.

Spørgeundersøgelsen er foretaget i hele Europa i april i år og inkluderer driftsledere (50 procent af respondenterne), administrerende direktører (25 procent) og supply chain managers (25 procent).

Skal fokusere på det rigtiige

For at produktionsvirksomhederne skal være konkurrencedygtige, må de ifølge undersøgelsen fokusere på såkaldt "operational excellence," der handler om, at driften og forretningsgangene understøtter virksomhedernes forretningsstrategi.

"Den nuværende økonomiske situation tvinger produktionsvirksomhederne til at revurdere deres forretningsstrategier, processer og fremgangsmåder. Driften er nødt til at understøtte forandringerne i forretningsstrategien, og for at være konkurrencedygtige bør produktionsvirksomhederne fokusere på operational excellence," siger Pierfrancesco Manenti, der er analysedirektør for Europa, Mellemøsten og Afrika for IDC Manufacturing Insights.

"Operational excellence er på ingen måde et nyt koncept, men i det aktuelle økonomiske klima er det helt afgørende både for den kortsigtede overlevelse og for at opbygge en platform, hvorfra man kan drage fordel af det forventede opsving."

Undersøgelsen bemærker, at mens produktionsvirksomhederne venter på bedring af den økonomiske situation, så fremmer de innovation, som ellers er prioriteret lavt under "normale erhvervsvilkår."

Produktionsvirksomhederne ser ifølge IDC recessionen som en mulighed for at omstrukturere deres forretninger "gennem produktinnovation og tættere forhold til deres største kunder."

En anden ændring, i hvordan produktionsvirksomhederne arbejder i modgangsperioder, er deres anerkendelse af den rolle, som informationsteknologien spiller. Spørgeundersøgelsen peger på, at 40 procent af cheferne anser it som en væsentlig faktor til at opnå driftsmæssig succes.

Dette er ifølge rapporten udtryk for en holdningsændring blandt produktionsvirksomhederne, som tidligere ikke gjorde sig mange tanker om it.

En af de afgørende it-anvendelser, som produktionsvirksomhederne har brug for i denne kritiske tid, er produktionsovervågning, det vil sige en effektiv udnyttelse af data. 50 procent af respondenterne svarer, at dette er den vigtigste anvendelse af it for at opnå operational excellence. De fleste produktionsvirksomheder har ifølge spørgeundersøgelsen allerede masser af data tilgængelig. Men det er ikke mange, der ved, hvordan de udnytter disse data.

Rapporten fra IDC Manufacturing Insights har titlen "Business Strategy: Achieving Operational Excellence Today to Take Advantage of the Expected Upturn" og giver en vejledning i fem trin til at opnå operational excellence.

Oversat af Thomas Bøndergaard




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Manager

KMD A/S

BI Developer
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere