Artikel top billede

Zepto kunne ikke presse priser på komponenter ned, fordi selskabet ikke var stort, fremhæver analytiker Anders Elbak som en af årsagerne til Zeptos kollaps. Foto: Torben Klint.

Strategiske fejl førte til Zepto-kollaps

Zepto var ikke hurtig nok på aftrækkeren og kom ikke med på en helt afgørende forbruger-bølge. Se de strategiske fejl, der har ført til Zeptos kollaps.

Skal det være sjovt at surfe, skal surferen ikke misse bølgen.

Det skete dog for Zepto-surferen, der i går fik trykt "konkurs" på sit surfbræt. Zepto nåede kun de små skvulp, da netbook-bølgen skyllede forbi.

En dansk drøm om et internationalt hardware-eventyr endte endeligt i graven i går, da Karsten Ree erklærede Zepto konkurs.

Det var en virksomhed, som allerede fra fødslen havde et internationalt sigte, men siden hen måtte Zepto trække sig tilbage til det danske marked.

Der er ifølge analytiker Anders Elbak fra IDC en lang række årsager til, at eventyret ikke endte lykkeligt for virksomheden, der ligger i Hedehusene ved Roskilde.

En af forklaringerne på kollapset er ifølge analytikeren, at Zepto missede den mest markante vækstbølge i pc-markedet; de små bærbare kaldet netbooks.

"En meget stor del af væksten i antal solgte enheder har det seneste år været i de små netbooks, hvor Zepto kom ret sent i gang på det marked. Selskabet havde en kort aftale med Telenor, men det er nødvendigt at have fat i teleoperatørerne for at få fat i det marked," siger Anders Elbak.

Zepto havde en serie, der hed Znote, men den kom altså for sent ifølge analytikeren.

Samtidig opsagde Telenor i marts en aftale, der indebar, at Zepto solgte de små bærbare pc'er i Sonofon-forretningerne.

Nåede aldrig stordriftsfordele

Anders Elbak sagde i et interview til Computerworld først september, at han havde svært ved at se, hvordan Karsten Ree skulle kunne redde Zepto. Og med gårsdagens konkurs blev hans bange anelser bekræftet.

Den missede netbook-bølge er dog blot en af flere faktorer, påpeger Anders Elbak.

En anden årsag er, at Zepto på grund af firmaets begrænsede størrelse aldrig kunne presse leverandører i forhandlinger.

"De kunne ikke få produktionsvolumen op, når de ikke kunne nå de oprindelige meget ambitiøse planer om at erobre verden og få succes i udlandet. Alt andet lige, så bliver man nødt til at få en ganske høj volumen på produktionen, hvis man skal tjene penge," forklarer han.

Siden etableringen i 2002 er der også sket en ændring i forbrugeradfærden.

Dengang gjorde folk mere ud af at designe deres egne pc'er hjemmefra via internettet, og det var kernen i Zeptos niche. I dag er priserne så lave, at folk bare køber dem i en almindelig butik, fremhæver Anders Elbak.

Forbrugerne vil have billig, billig, billig

I den samme periode er der også sket store fald i prisniveauet inden for både bærbare pc'er.

"Priserne fortsatte med at falde og blev presset yderligere under den økonomiske krise. Her har der været et skifte til at købe endnu billigere produkter, og producenterne kan mere eller mindre tjene lidt mere på de produkter, der koster lidt mere, end de allerbilligste produkter," siger analytikeren.

Et andet ben i Zeptos forretning var fladskærms-tv, og det er også et produkt, som er faldet markant i pris de senere år. Til sammen betød de faktorer, at Zepto kørte med tab. Og det er hårdt for en mindre virksomhed.

"Det er selvfølgelig også lettere for en stor pc-producent at tage nogle tab i en periode, end det er for en lille producent placeret i Hedehusene. De har heller ikke haft den finansielle buffer, som de store har," siger Anders Elbak.

Computerworld skrev først i september stifteren Lasse Frosts historie om Zeptos optur og nedtur. Du kan læse historien her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere