Artikel top billede

Vil Android redde Motorolas fremtid?

Med den nye Droid-telefon træder Motorola for alvor ind på smartphone-markedet. Et marked, som Motorola selv forudser vil indbringe to tredjedele af mobilindustiens fortjeneste i år.

I onsdags præsenterede den amerikanske mobilgigant Motorola sin anden smartphone, der bygger på styresystemet Android: mobiltelefonen Droid.

Samtidig planlægger firmaet at sende op til 20 nye smartphones på markedet i 2010. Det skriver Techtree.com

Med fokus rettet mod smartphones håber Motorola at rette op på den negative udvikling, firmaet har været ude i de seneste år.

"Det næste års tid regner vi med, at kunne levere attraktive smartphones, der vil repositionere firmaet fra at være voice-baseret over mod at være langt mere fokuseret på mobilt internet og datakommunikation," sagde administrerende direktør for Motorolas division for mobile enheder, Sanjay Jha, i september til Financial Times.

Og måske bliver Droid den succes, Motorola har jagtet lige siden den nu efterhånden lettere forældede Razr, der var det seneste store hit for mobilproducenten.

I hvert fald steg firmaets aktiekurs 11 procent kort tid efter præsentationen af det nye skud på smartphone-stammen. Det skriver Financial Times.

Voldsomt nedgang i salg

Udmeldingen om Motorolas nye strategi med at satse mere på smartphones kommer samtidig med, at firmaet i går afslørede sine salgstal for seneste kvartal.

Her kom det frem, at salget af enheder var faldet med 46 procent i forhold til året før. Det bringer Motorolas markedsandel for mobiltelefoner ned på 4,7 procent.

Det er efterhånden mange år siden, at Motorola senest lavede et stort hit med deres Razr, og firmaet erkender nu, at smartphonemarkedet er der sneen falder.

Efter de katastrofale salgstal blev præsenteret, fortalte Sanjay Jha, at han selv forventer, at smartphones vil udgøre to tredjedele af mobilindustriens fortjeneste inden årets udgang.

Vil udfordre Apple

Droid-telefonen benytter styresystemet Android, der spås en stor fremtid. Analysefirmaet Gartner vurderer, at Android vil indtage andenpladsen for mest benyttede styresystemer til mobiltelefoner i 2012. Og måske bliver Motorolas nye satsning det, der får lavinen til at rulle.

I hvert fald satser Motorola stærkt på at udfordre Apple, der er en af de andre store smartphone-producenter.

I USA har Motorola teamet op med teleoperatøren Verizon, hvis netværk er stærkere og dækker større arealer end AT&T's netværk, som Apples iPhone kører på.

Der findes 12.000 applikationer til Android, hvilket dog blegner noget i forhold til de 100.000, der på nuværende tidspunkt findes til iPhone.

Droid forventes at ramme de amerikanske butikker 6. november.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren