Artikel top billede

(Foto: Lars Sundström / Lars Sundström)

ITST: Vi lytter til EU's regulerings-argumenter

IT- og Telestyrelsen er klar til at genoverveje reguleringen af terminerings-priserne på opkald til såkaldt overtakserede tjenester.

Det kommer som lidt af en overraskelse for IT- og Telestyrelsen, at EU er utilfreds med den danske regulering af de priser, som teleselskaber må tage for, at kunder hos et teleselskab kan ringe til udbydere af såkaldt overtakserede tjenester, som er kunder hos et andet selskab.

"Det er ikke en ny ting, at vi gør sådan her, for sådan har det set ude siden 2002," siger Filip Sundram, konstitueret kontorchef i Markedskontoret i IT- og Telestyrelsen.

IT- og Telestyrelsen har for en måneds tid siden sendt et udkast om afgørelser of TDC's engrospriser til EU, hvilket styrelsen gør hvert eneste år som en fast rutine.

En af de ting, som den danske telestyrelse regulerer, er termineringen af trafik i TDC's fastnet, hvilket for eksempel er, når et opkald fra en kunde hos Telia går til et 90-nummer, som TDC er leverandør af.

IT- og Telestyrelsen regulerer i den forbindelse den pris, som TDC kræver af Telia.

"Hidtil har Kommissionen ikke haft nogen bemærkninger til de her prisafgørelser," siger Filip Sundram.

EU: Unødvendig regulering
I en pressemeddelelse fra EU, som blev udsendt i går, udtaler både telekommissær Viviane Reding og konkurrencekommissær Neelie Kroes sig om de danske regulerings-forhold på området.

"På dette stadium er jeg ikke overbevist om, at situationen i Danmark er så anderledes i forhold til resten af Europa, at det gør det berettiget at regulere terminering af opkald til overtakseringstjenester. Det er grunden til, at Kommissionen nu anmoder IT- og Telestyrelsen om at genoverveje sit tiltag og bringe det i overensstemmelse med den bedste praksis i Europa," lyder det blandt andet fra Viviane Reding.

Både hun og kollegaen Neelie Kroes peger på, at der ikke er brug for regulering, fordi der allerede er konkurrence på området.

Ifølge Filip Sundram fra IT- og Telestyrelsen bunder den danske praksis på området i, at man har vurderet terminerings-markedet ud fra en helhedsbetragtning.

Han er dog samtidig åben over for EU-udmeldingerne.

"De peger selvfølgelig på en relevant problemstilling, må man erkende. Vi er allerede i gang med at kigge på det her marked, og så inddrager vi selvfølgelig deres bemærkninger. Jeg kan jo ikke sige, hvad vi ender med, men det er i hvert fald noget, der skal analyseres nærmere."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere