Artikel top billede

Googles Sergey Brin i den varme stol

Google-stifter Sergey Brin var hemmelig gæst på Web 2.0 Summit, hvor han kom i ilden, da han svarede på spørgsmål om tidens varme emner.

Computerworld News Service: Googles medstifter og teknologidirektør, Sergey Brin, gjorde en overraskende optræden ved Web 2.0 Summit, hvor han svarede på en række spørgsmål om de varme emner, der for tiden berører søgevirksomheden.

Under et interview udført af konferenceleder John Battelle beklagede Sergey Brin Yahoos beslutning om at indgå en outsourcing-aftale om søgninger med Microsoft.

"Jeg synes, det er en skam, at Yahoo har planer om at give afkald på det område, for de var i gang med nogle spændende ting," siger Sergey Brin om aftalen, der indebærer, at Yahoo slår sine bagvedliggende crawlere og indekserings-systemer fra og i stedet bruger Microsofts Bing under motorhjelmen i sin søgemaskine.

Sergey Brin afviser at kommentere på, om han synes, at de statslige myndigheder bør godkende denne aftale mellem Yahoo og Microsoft, men han komplimenterer Yahoo for, hvad han kalder interessante innovationer inden for søgning.

Yahoos chefer har siden offentliggørelsen af aftalen gjort et stort nummer ud af at fastholde, at virksomheden vil forblive en spiller i søgemarkedet ved hjælp af fortsat innovation på brugergrænseflade-niveau, hvor Yahoo endda også vil konkurrere mod Bing.

Da Google-stifteren bliver spurgt om sin mening om Bing, som Microsoft lancerede i maj, svarer Brin, at han har brugt den, ligesom han bruger alle søgemaskiner, og at også den har interessante sider.

"Bing har mindet os om, at søgemarkedet er et meget konkurrencepræget marked," siger Sergey Brin.

Det har været en stor skuffelse for ham, at Google er forsinket med at udgive en Mac-version af Chrome-browseren.

"Denne forsinkelse er smertefuld for mange af os," siger han.

Mac-versionen er ikke engang på beta-niveau endnu, men i et meget tidligere udviklings-stadie, oplyser Sergey Brin.

Bitter bog-kontrovers

Han gentager også her sin overraskelse over den bitre kontrovers, som virksomhedens Bogsøgnings-tjeneste har skabt, siden Google begyndte at skanne og digitalisere millioner af bøger fra biblioteks-samlinger uden altid at have indhentet tilladelse fra ophavsretsholderne.

Google bankede sidste år et forlig på plads med amerikanske forfattere og forlag, som havde lagt sag an i 2005 for ophavsrets-krænkelser, men forliget kom under hård kritik og er i færd med at blive omarbejdet, særligt fordi det amerikanske justitsministerium anbefalede dommeren at afvise forliget.

"Det overasker mig, at der er så megen modstand," siger Sergey Brin.

Han er dog fortsat optimistisk, i forhold til at det reviderede forlig, der stadig er under bearbejdelse, vil blive godkendt, og at Google kan gå videre med sine planer om at gøre mange millioner bøger tilgængelige online.

Brin er uenig i kritikken fra forlagsbranchen om, at Google har haft en uretmæssig indtjening på indhold fra aviser og magasiner.

Det er urimeligt at skyde skylden for forlagsbranchens problemer over på Google, siger han. Det er ved at ændre sig over hele linjen, hvordan folk forbruger indhold, og det er ikke på grund af Google men på grund af en større teknologisk udvikling, fastslår han.

"Jeg er uenig i deres konklusion, men jeg forstår godt deres problem," siger Sergey Brin og tilføjer, at det er vigtigt for de store udgivelser, at de er finansielt sunde og har holdbare forretningsmodeller.

Da han blev spurgt om Googles aftale med Twitter om at crawle og indeksere dens meddelelser, havde Brin ikke meget at sige. Han gjorde dog noget ud af at komplimentere Twitters topchef Evan Williams. Williams stod også bag Blogger, som var med til at skyde hele blog-revolutionen i gang, og som blev opkøbt af Google.

"At se ham gå ud for anden gang og få endnu mere dramatisk succes bekræfter endnu en gang, hvor stor en påvirkning it-iværksættere kan have," siger Brin.

Williams er også medlem af et Google "alumni"-netværk, der gør det lettere for Google at indgå aftaler med de virksomheder, de forhandler med, samtidig med at de skaber større tillid mellem Google og disse virksomheder, forklarer Sergey Brin.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere