Artikel top billede

Asger Jensby tjente intet sidste år

Asger Jensby, der har startet nyt it-eventyr i Norge, tjente tilsyneladende intet i 2008. Ifølge de norske skattemyndigheder var hans indtægt lig nul kroner.

Asger Jensby havde en indtægt på nul kroner i 2008 ifølge det norske skattevæsen.

Det skriver business.dk.

Dermed lander indtægten for IT Factorys bestyrelsesformand på et noget andet leje, end han sikkert havde forestillet sig, da han i sommeren 2008 udtalte, at han tjente tre millioner kroner om dagen.

Asger Jensby havde tydeligvis meget høje forventninger til IT Factory, da han til it-blogger Dorte Toft fortalte, at selskabet formentlig ville blive en af Danmarks fem største skatteydere.

Siden har det vist sig, at Skat i stedet fik 84 millioner kroner i klemme, da IT Factory gik ned med et brag.

Nyt eventyr

I dag er Asger Jensby igang med et nyt it-eventyr i Norge.

Det er dog hans kone, Eva Snare, der sidder på ejerandelen af det nye selskab, der er stiftet sammen med tre norske it-fyre i Kongsvinger.

Eva Snare har i øvrigt også arbejdet hos IT Factory.

Det nye norske selskab tilbyder it-løsninger via abonnement på internettet til små og mellemstore virksomheder.

Det forlyder, at konceptet skulle kunne halvere it-omkostningerne for virksomheder, der ellers skulle investere større beløb i egen software.

IT Factorys parkeringsbøde skal betales

Regnestykket for Asger Jensby selv efter IT Factory er dog ikke gjort helt op endnu.

Kurator Boris Frederiksen har stævnet bestyrelsesformanden for at have svigtet sit ansvar som formand i selskabet.

Erstatningskravet er omkring 30 millioner kroner, mens KPMG kan imødese et væsentligt større erstatningskrav.

Og der er brug for pengene, da kreditorerne står i kø.

Stein Bagger har efterladt et hul på en milliard kroner, hvor mange fra IBM over Skat til Frederiksberg Kommune kræver penge. Sidstnævnte dog kun 510 kroner for en parkeringsbøde udstedt til IT Factory.

IBM, derimod, kræver 125 millioner kroner retur.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere