Computerworld News Service: For mange vil "gratis open source-software" og "Microsoft Windows" gensidigt udelukke hinanden.
For open source-udviklingsmodellen er jo primært tæt knyttet til Linux OS og i mindre grad til diverse Unix-afskygninger. Så nævner man de to ting i samme sætning, vil man ofte blive mødt af undrende blikke.
Det er ærgerligt, for der er en voksende underskov af gode, gratis open source-løsninger, der kun venter på en Windows-bruger med tilstrækkelig mod.
Du kender sikkert en af dem ret godt. Firefox har længe stået som det fremmeste eksempel på, hvordan en open source-udviklingsproces kan frembringe en førsteklasses løsning, der sagtens kan hamle op med - og på flere områder overhale - det bedste fra de kommercielle hylder.
Men man begår en fejl, hvis man vover sig over på Mozilla.com og stopper der. For der er mange flere gode, gratis open source-tilbud til Windows-brugerne, også værktøjer der kan øge din produktivitet og hjælpe dig sikkert uden om lurende farer.
Så hvis din opfattelse af open source er begrænset til plumpe pingviner og røde pelsdyr, så læs videre og få mere at vide om nogle af de gratis open source-tilbud, der fortjener din opmærksomhed. Måske får du en helt ny og anden opfattelse af open source-verdenen.
FileZilla
FileZilla er et af de grundlæggende internet-værktøjer, man bare ikke kan leve uden. Det er en Windows FTP-klient med det hele, og FileZilla gør interaktion med FTP-sites til en effektiv, produktiv proces.
Jeg synes specielt godt om FileZillas håndtering af batch-overførsler. Jeg bruger mest programmet til at opdatere en række fjerne websites, som jeg står for, og programmet er rigtig godt til at behandle store mængder af ændrede kildefiler.
Det meste foregår med træk-og-slip. Men skal jeg have mere kontrol over overførslen, kan jeg gå ind i FileZillas omfattende konfigurations-parametre - for eksempel en tidszone-funktion, hvor man kan synkronisere filer fra fjerne steder, hvilket kan være ganske praktisk, når man befinder sig på en ø, der er ni timer foran ens servere.
FileZilla er en ren schweizerkniv af et overførselsprogram, og det er samtidig også det, der ødelægger det. Udviklerne har forsøgt at forudse ethvert tænkeligt scenario og har skabt et Frankenstein-agtigt produkt, hvor masser af blandede brugergrænseflade-metaforer støder ind i hinanden.
For eksempel har programmet (der nu er nået til version 31) en værktøjsbjælke, der ligner noget fra Windows 3x-tiden. Og de fleste af de kraftige features og muligheder ligger begravet inde i de gammeldags menuer og dialogbokse i træstruktur.
FileZillas primære grænseflade-vindue er også lidt af et tilbageskridt, hvor et forvirrende directory-træ og indholds-layout bringer minder fra den gamle Windows File Manager-applikation. Faktisk virker alt i FileZillas brugergrænseflade lidt forældet, hvilket kan skyldes, at ophavet er mange platforme.
Konklusion: FileZilla kommer ikke til at vinde nogen skønhedskonkurrence. Men hvis man kan abstrahere fra det gamle ydre, får man en af de kraftigste FTP-klienter, der findes til Windows, Mac OS eller Linux.
Virtualbox og OpenOffice
VirtualBox
VirtualBox er ikke længere rodet og bortgemt, men er vokset til at blive en seriøs konkurrent inden for klassisk desktop-virtualisering.
Meget af den forvandling kan tilskrives Sun Microsystems, der nappede VirtualBox fra sin tyske erhvervelse Innotek og gav boksen de tekniske ressourcer og den opmærksomhed, der skulle til, for at den kunne opnå sit fulde potentiale.
Resultatet er en løsning, der nu kan konkurrere med - og i visse tilfælde overgå - VMwares Workstation-produkt.
For eksempel har VirtualBox under Suns ledelse fået udvidet sin host- og gæste-OS-platform, så den nu inkluderer stort set alle 32-bit- og 64-bit-varianter af Windows, Linux, Unix og MacOS X. Selvom den ikke har det avancerede IDE eller stand-alone VM-administrationsværktøjer som sin kommercielle konkurrent, så opvejes det af flere kræfter, for eksempel support af op til 32 virtuelle CPU'er og 16 GB ram per virtuel maskine.
Skal man tale om en akilleshæl i VirtualBox, så må det være den lidt klodsede brugergrænseflade. Igen et offer for en udviklingsproces på tværs af platforme. VirtualBox' grænseflade har en lang række ikke-standard konventioner og dialoger, der ligner noget, der ville passe bedre til et Linux- eller Unix-system end til en version af Windows.
Og selv om VirtualBox prøver at strømline konfigurationsprocessen for gæste-OS, så kan den ikke måle sig med VMwares Easy Install-funktion.
Nå, men brugergrænsefladen er jo kun det ydre. Virtual Box dækker det grundlæggende godt, og fra og med version 3.0 overgår den VMware Workstation, når vi taler CPU og hukommelses-skalerbarhed per virtuel maskine.
Det bliver interessant at følge, hvordan VMware vil svare igen på denne potentielle trussel mod virksomhedens overherredømme på desktop-virtualiseringsområdet.
Konklusion: Med mindre man har behov for de meget udviklerspecifikke features i VMware Workstation (IDE-integration, Easy Install, robuste snapshots med playback i realtid), så er der ingen grund til nogensinde igen at bruge penge på desktop-virtualiseringssoftware. Så god er VirtualBox 3.0.
OpenOffice.org
OpenOffice.org er et af de værktøjer, der er tættest knyttet til den frie open source-bevægelse. Med tekstbehandling, regneark, præsentationsgrafik, tegne- og databasefunktioner.
OpenOffice.org er en kontorpakke med alle funktioner, som skulle kunne konkurrere med kommercielle løsninger fra Microsoft og SoftMaker samt med SaaS-løsninger fra Google og Zoho. Det er også grundlaget for en række afledte produkter som IBM's Symphony og det Novell-inspirerede Go-OO.org.
Desværre har den høje profilering af OpenOffice.org også gjort det til en lynafleder for kritik af udviklingspraksis i open source-miljøet. OpenOffice.org er blevet anklaget for at lide af "featuritis", hvor man i hver ny version forsøger at matche eller overgå Microsofts markedsdominerende, kommercielle Officie-suite. Samtidig har grundlæggende mangler - som at der ikke er nogen driftsikker import/eksport-funktion til Microsoft-formaterede filer - fået mange it-organisationer til at fravælge dette gratis og fejlbehæftede Office-alternativ.
Men for brugere, der ikke har behov for jævnligt at udveksle data med Microsoft Office, så er OpenOffice.org et fint sæt værktøjer til at gøre stort set alt det, en typisk bruger kan fordre. Writer-applikationen kan sammenlignes med Microsoft Word, når vi taler grundlæggende funktioner, og Calc- og Presentation-applikationerne er mere end rigelige til alt, bortset fra de allermest krævende scenarier.
Konkusion: OpenOffice.org er en fin løsning til it-afdelinger, der gerne vil spare penge, og for hvem kompatibilitet med Microsoft Office ikke er et kardinalpunkt.
Firefox og Paint.net
Mozilla Firefox
Som OpenOffice.org er Firefox også et værktøj, der er næsten synonymt med gratis open source. Det er også bevægelsens største succeshistorie, da over 30 procent af websurferne kører en version af Firefox-browseren. Det er så ekstra bemærkelsesværdigt i betragtning af, at Microsoft sad tungt på det område (90 procent af markedet) indtil for få år siden.
Selv om Firefox er gratis, så lander den - i modsætning til Internet Explorer - ikke bare på ens skrivebord. Man er nødt til aktivt at finde, downloade og installere browseren - noget, der traditionelt har overskredet grænserne for den almindelige bruger. Men Mozilla.org har reelt evnet at få fat i et meget bredt publikum og fået enhver cool og bevidst bruger til at vælge Firefox, mens Internet Explorer efterhånden betragtes som det, de nye og ikke-avancerede brugere vælger.
Det hjælper også, at Firefox er en rigtig god browser fyldt med brugbare features og gennemtænkte funktioner som, at det er let at tilføje favoritter, og der er et integreret søge- og adressefelt. Og hvis der er noget, man ikke kan lide ved Firefox, eller man mangler en feature, så er der stor sandsynlighed for, at det allerede er blevet udbedret i en af programmets over 6.000 tilføjelser.
Faktisk er det det aktive community omkring Firefox, der gør browseren så attraktiv for de it-brugere, der kan lide selv at have en finger med i spillet. Firefox er, hvad man gør den til, og for mange er det netop det, der gør den så tiltrækkende.
Konklusion: Firefox er bannerfører for den gratis open source-bevægelse og et lysende eksempel på, hvad en community-orienteret udviklingsproces kan opnå.
Paint.net
Paint.net har en broget fortid som open source-løsning. Oprindeligt blev den lanceret som en rent open source-projekt, men udviklerne var nødt til at skalere ned til en mere restriktiv Creative Commons License (stadig gratis, men uden kildekode), efter at skruppelløse personer besluttede at omdøbe originalen og forsøge at sælge den med fortjeneste for øje.
Som den er nu, kan Paint.net kun komme ind under "gratis" og ikke open source, og det er en skam, for programmet er en perle. Det er designet af en gruppe studerende på Washington State University som erstatning for Windows' noget farveløse Paint og har udviklet sig til at omfatte en voksende liste af avancerede billedredigerings-funktioner.
Programmets tilhængere betragter Paint.net som en funktionelt alternativ til kommercielle produkter som Adobe Photoshop og Paint Shop Pro. Men der er begrænsninger med hensyn til valg af brush og tekstmanipulering, og der er ingen Twain-scannersupport, og det må forvise Paint.net til amatørrækkerne.
Samtidig betyder programmets afhængighed af .Net-frameworket, at man er nødt til at regne dette ekstra lag af kompleksitet ind i sin cost-benefit-analyse (for ikke at tale om download-tid - .Net Framework 3.5 med SPI fylder over 200 MB).
Konklusion: Hvis man har begrænsede redigeringsbehov - og man ikke har noget imod at skulle bruge et andet program for at få de funktioner, der mangler (eksempelvis scanning) - så er Paint.net måske lige den rette løsning.
Media Player Classic og TrueCrypt
Media Player Classic
Media Player Classic er et værktøj, der altid får mig til at kigge en ekstra gang. For det ligner en eksakt kopi af det originale Media Player-tilbehør, der fulgte med Windows 9x for rigtig mange år siden, men ikke alt er, som det ser ud, og under hjelmen er Media Player Classic (MPC) helt anderledes.
Her er indbygget support til en lang række lyd- og videoformater, en omfattende arkitektur og en tilsyneladende uudtømmelig strøm af smarte, skjulte features.
Men bortset fra alt det nostalgiske, så er det den integrerede playback-support, der gør Media Player Classic så populær. Man downloader bare MPC fra SourceForge.net web-sitet og kører programmet (der kræves ikke en installer).
Man kan med det samme afspille flere formater blandt andet MPEG/MPEG-2/MPEG-4, DivX, Xvid og CD/VCD/DVD - alt sammen uden at skulle installere nogen eksterne medie-codecs. Faktisk bruger mange MPC som en form for test af medie-filer: Hvis MPC kan afspille det, er der højst sandsynligt ikke noget i vejen med filen.
Det er selvfølgelig lidt af en generalisering. Der er tilfælde, hvor MPC ikke giver fuld understøttelse (Ogg Vorbis-filer er kendt for at være lidt knudrede). Her kan MPC - der er designet omkring Microsofts DirectShow streaming-arkitektur - anvende et antal eksterne codecs til at gengive mediet.
Konklusion: MPC skal man have, hvis man mener medier alvorligt. Selv om man ikke bruger det jævnligt, så er det en godt idé at have en version til bare at teste/verificere kompatibilitet.
TrueCrypt
TrueCrypt er en af den slags gratis open source-værktøjer, der stryger under radaren hos mange Windows-brugere.
TrueCrypt er ikke nær så bemærkelsesværdig eller kontroversiel som Microsofts BitLocker men har alligevel mange af de samme features - fuld diskkryptering med separat nøglebaseret genskabelse af data- og også nogle som BitLocker ikke kan tilbyde, som ægte præ-boot-kryptering af alle størrelser.
Faktisk er TrueCrypt bedre end BitLocker på mange områder og supporterer flere krypterings-protokoller, mere varierede krypteringsscenarier og er mere fleksibel med hensyn til, hvordan og hvornår man kan kryptere sine data.
Jeg kan specielt godt lidt TrueCrypts flyvende håndtering af kryptering i større skala. Man kan begynde krypteringen af sin disk, standse processen og genoptage den senere, også efter en reboot.
Og for de af os, der er specielt paranoide, giver TrueCrypt mulighed for at oprette et andet system parallelt med det første. På den måde kan man, hvis man nogen sinde kommer ud for at skulle dekryptere sin disk under pres - for eksempel på et sikkerheds-checkpoint eller for at tilfredsstille en eller andet ondsindet type - benytte sig af sit snyde-password og præsentere dem for det uægte indhold.
Selvfølgelig er det her mest rettet mod folk med specielle behov (jeg taler til dig, 007). Men for masserne er TrueCrypt også rigtig interessant: Det kører på stort set samtlige moderne NT-baserede variationer af Windows OS, også Windows 2000 (SP4), Windows XP, Windows Server 2003/2008 og alle typer Vista, for slet ikke at tale om Mac OS X og Linux.
Konklusion: TrueCrypts fleksibilitet kombineret med det store platformsudvalg og aktive udvikler-community gør den til et fantastisk, gratis alternativ til Microsoft BitLocker.
PDFCreator og 7-Zip
PDFCreator
I mange år var det at lave en PDF-fil (Adobe Portable Document Format) enten unødig dyrt eller unødig besværligt. I "gamle dage" havde man typisk to valgmuligheder: Hoppe på hele Adobe-produktet eller tage chancen med en eller flere tredjeparts "print til fil"-løsninger, hvoraf mange var for dyre eller af tvivlsom kvalitet.
Alt det ændrede sig, da GhostScript kom til med licensering under GNU GPL. Nu kunne alle med en smule programmerings-erfaring lave deres egen PDF-løsning med GhostScript-fortolker som deres framework. Hvis man ikke var programmør, var det heller ikke noget problem, for der er flere færdigbyggede løsninger, der giver mulighed for at danne PDF'er.
Den langt mest populære af dem er PDFCreator-værktøjet, der ligger på SourceForge-sitet.
PDFCreator installeres som en virtuel printerdriver under Windows og giver en mulighed for dynamisk at generere PDF'er af stort set alle Windows-applikationer. Den understøtter en lang række Adobe PDF-muligheder, blandt andet password-beskyttelse (både for brugere og forfattere) og 128-bit kryptering.
Skal man sige noget negativt om PDFCreator må det være de mange konfigurationsmuligheder. Heldigvis ligger de skjult langt inde i programmets Option-dialoger. Nye brugere kan nøjes med at skrive til PDFCreators virtuelle printerdriver og opnå gode resultater med default-opsætningerne.
Konklusion: Hvis man af og til har behov for at generere en PDF-fil, men ikke vil give køb på funktionalitet eller konfigurationsmuligheder, så er PDFCreator en fremragende løsning og rigtig godt alternativ til Adobes dyre Acrobat-produkter.
7-Zip
7-Zip er endnu et eksempel på et gratis open source-projekt, der tager over, hvor mange kommercielle løsninger stopper. Det indeholder en lang række dekomprimeringsformater fra ARJ til ZIP og stort set alt midt imellem, samt dets egen, avancerede LZMA-baserede komprimerings-algoritme.
7-Zip kan fint måle sig med lukkede formater som RAR og ACE, samtidig med at den er helt åben.
Jeg stødte første gang på 7-Zip da jeg dowloadede arkiverede Nvidia-drivere fra LaptopVideo2Go.com. Alle driver-pakkerne var krypteret med 7-Zip, og det var let at hente den af og til omfattende Nvidia ForceWare-suite via min i perioder lidt ujævne internetforbindelse.
Efter at have downloadet pakkerne kunne jeg let og hurtigt dekomprimere pakkerne. Jeg er aldrig stødt på fejl eller korrumperede data med 7-Zip, hvilket er mere, end man kan sige om PKZIP og dens utallige varianter. Og da 7-Zip er et gratis open source-projekt frigivet under
GNU LGPL, slipper man for at skulle gennem de mange skærmbilleder, der følger med prøveversioner af kommercielle produkter.
Konklusion: 7-Zip indeholder alt, man kan ønske sig af en grundlæggende løsning til filkomprimering. Den er hurtig og driftsikker og understøtter en lang række formater.
Oversat af Birte Matsen
