Artikel top billede

En dansk version af Bill Gates? Glem det, mener tænketanken CEPOS.

Derfor får Danmark aldrig en Bill Gates

It- og telebranchen i USA er stedet, hvor man skal være, hvis man vil være rig. Danmark får aldrig en it-person af Bill Gates-kaliber. Det mener tænketanken CEPOS.

Der er mange it-folk på Forbes liste over rige amerikanere. Og de mange it-personer på listen giver anledning til overvejelse hos den liberale tænketank CEPOS.

"Der er en meget stor efterspørgsel efter informationsteknologi i dag. Samtidig er det en branche, hvor der bliver investeret en masse penge. Og somme tider rammer investorerne og udviklerne plet. Det skete med Microsoft og Bill Gates," siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom og vicedirektør i CEPOS.

Produktiviteten falder i Danmark

Samtidig henviser Mads Lundby Hansen til den nyeste rapport fra regeringen om Danmarks økonomiske fremtid.

Undersøgelsen peger på, at Danmark har haft den næstlaveste produktivitets-vækst i OECD.

Mens lande som Sverige og USA har haft en årlig vækst på to procent i perioden 1995-2008, har Danmark haft en årlig vækst på 0,5 procent.

Derfor er Mads Lundby Hansen bange for, at Danmark aldrig får en it-person i samme kaliber som Bill Gates, der har en personlig formue på 50 milliarder dollar.

Det er 250 milliarder kroner, hvilket svarer til lige under en syvendedel af Danmarks BNP.

"I Danmark får vi aldrig nogensinde en Bill Gates. Han vil aldrig bo i Danmark, fordi vi beskatter aktionærer ekstremt hårdt. Og en Bill Gates vil ikke kunne tiltrække dygtige medarbejdere i Danmark," siger Mads Lundby Hansen.

CEPOS og LO er enige om landbrugsstøtte

CEPOS foreslår, at der kommer forbedrede vilkår for alle brancher, og ikke blot skattefordele til erhverv som rederibranchen eller landbrugssektoren.

Her er LO enige. Den faglige hovedorganisation foreslår, at støtten til landbruget revurderes kraftigt. LO har dog en lidt mere uklar holdning i forhold til rederibranchen men fastslår, at man er parate til at se på alle sektorer i det danske erhvervsliv, herunder it- og telebranchen. Men i LO er man uenige i, at der ikke kan komme en dansk Bill Gates.

"Hvis Bill Gates havde været i Danmark, havde han haft 150 milliarder kroner. Jeg nægter at tro på, at han i sin tid kiggede på skatteforholdene, da han startede Microsoft. Der er andre faktorer end blot skat, når vi taler om, hvor it-iværksættere bor," mener Steen Jørgensen, økonomisk konsulent i LO.

Galleri:
Mere om de rigeste personer i den amerikanske it-branche

Se den komplette liste

Over de rigeste it-folk i USA




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere