Artikel top billede

Mozilla går i flæsket på Google over IE-plugin

Googles browser-plugin til Internet Explorer møder kraftig modstand fra konkurrenten Mozilla, selv om Mozilla indrømmer, at plugin'et giver webudviklere mere magt og øger hastigheden på nettet.

Microsoft får uventet støtte på teknologifronten fra browser-producenten og konkurrenten Mozilla i den evige browser-krig.

Efter Google for nyligt har annonceret sit Google Chrome Frame-plugin til Internet Explorer 8 stiller Mozilla nemlig spørgsmålstegn i det logiske ved den udvikling.

Selvom plugin'et er udviklet med henblik på at få Internet Explorer til at køre op mod 10 gange hurtigere ved at trække på Chromes egne Webkit- og JavaScript-motorer og understøtte standarder som eksempelvis HTML 5 har plugin'et ifølge Mozilla nogle utilsigtede konsekvenser.

Open source-selskabets teknologi-vicepræsident Mike Shaver lufter i et blog-indlæg sin bekymring for, at trods flere forbedringer vil Googles plugin forværre browser-oplevelsen for forbrugerne.

"Kørsel af Chrome Frame i Internet Explorer vil slukke for mange af browserens funktioner eller gøre dem mindre effektive. Disse inkluderer den private browsing-funktion, andre sikkerhedskontroller, funktioner som acceleratorer, tilføjelser på indholdsområdet og tilgængeligheds-understøttelsen," lyder det blandt andet i blog-indlægget.

Udviklerhjælp er ingen hjælp

Mike Shavers bekymring angående Chrome Frame bliver bakket op af Mozillas bestyrelesformand og selskabets tidligere topboss Mitchell Baker.

Hun kan dog godt kan se, hvorfor Google ønsker at booste Microsofts noget sløvere browser samt give webudviklere magten til at udvikle bedre weboplevelser ved eksempelvis at benytte HTML 5, som Internet Explorer ikke understøtter.

Microsoft ser stor sikkerhedsrisiko i plugin'et

"Ved første øjekast ser det ud til at være en meget brugbar løsning, som hjælper webudviklere til i at overvinde et stort og virkeligt irritationsmoment. Men et nærmere kig på sagerne afslører negative konsekvenser," konkluderer hun på sin blog.

Mitchell Baker argumenterer for sine synspunkter ved at fremhæve, at browserens brugergrænseflade og logiske platform bliver skilt ad til skade for alle internetbrugere.

"Jeg forudsiger, at de positive resultater ikke vil vare ved, hvis folk installerer plugin'et. Google Frame vil øge fragmenteringen og tabet af kontrol for de fleste af os, inklusiv webudviklere," skriver Mitchell Baker.

Skal kunne ride med på bølgen

Inden Google i dag lancerer sit storstilede kommunikations- og samarbejdsværktøj Wave bygget på HTML 5, har søgemaskinegiganten opfordret Internet Explorer-brugerne til at installere Chrome Frame-værktøjet for at få den bedst mulige oplevelse.

Ellers bør brugerne helt skifte browser, foreslår Google ifølge netavisen The Register.

Ikke overraskende har Microsoft ifølge The Register langet kraftigt ud efter Googles Internet Explorer-plugin.

"Generelle sikkerhedsspørgsmål med plugins og specifikke spørgsmål omkring Google Chrome, fordobler risikoen for malware og skadelige scripts. Det er ikke en risiko, vi vil foreslå vores venner og familier at tage," forklarer Microsoft til The Register.

Mozilla-formand Mitchell Baker er dog lidt mere klar i spyttet om, hvorfor hun fraråder installationen af Chrome Frame, som en browser i maven på Internet Explorer-familien.

"Hvis du havner på en hjemmeside, der gør brug af Chrome Frame, så er det usikkert, hvordan dine passwords, sikkerhedsindstillinger, personlige indstillinger og andre ting vil blive behandlet," skriver hun.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere