Smart SCART med Bluetooth

Med Bluetooth-dimsen MMV-100 fra Sony Ericsson i fjernsynets SCART-stik kan man overføre billeder eller MP3-musik direkte fra sin mobiltelefon uden brug af kabler.

Indhold

Sony Ericsson MMV-100 ligner et forvokset SCART-stik, og det er faktisk lige, hvad det er - et SCART-stik med Bluetooth, vel at mærke.

Med MMV-100 kan man sende JPEG.billeder fra en Bluetooth-enhed direkte til fjernsynsskærmen. Man kan også sende lyd, så man for eksempel kan høre musik via fjernsynets højttalere i stedet for mobiltelefonens headset.

Det er helt oplagt at anvende MMV-100 sammen med kameratelefoner. Så kan man vise sine billeder frem til venner og familie på tv-apparatets store skærm i stedet for at nøjes med mobiltelefonens lille display.

MMV-100 kan også bruges, selv om man ikke har SCART-stik, for der følger RCA-kabler med. Det betyder også, at MMV-100 kan benyttes sammen med en projektor, så man eksempelvis kan overføre en præsentation direkte fra en lommecomputer med Bluetooth.

Her er MMV-100 tilsluttet et fjernsyn - men hov, er det ikke et kabel, der stikker ud til siden?
Det smarte med Bluetooth er jo, at man slipper for kabler, men her er der alligevel gået noget galt for designerne hos Sony Ericsson. MMV-100 virker nemlig kun, når den får strøm fra en separat strømforsyning.

Man kan altså ikke nøjes med at have dimsen med i lommen, når man besøger svigermor og vil fremvise billeder af barnebarnet på hendes fjernsyn - man skal også huske strømforsyningen og finde en stikkontakt til den. Dermed forsvinder en hel del af charmen ved Bluetooth.

Sony Ericsson Bluetooth Media Viewer MMV-100 koster i omegnen af 800 kroner med moms.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere