Artikel top billede

Generation Finanskrise

Klumme: Den igangværende finanskrise har skabt gode undskyldninger for at skille sig af med folk. Men ikke alle fyringer har sit udspring i krisen.

Der ikke noget som en gedigen krise, der kan skabe fælles referenceramme i erhvervslivet. På en eller anden måde er næsten alle blevet ramt af denne finanskrise.

Pludselig er det igen blevet legalt at fortælle, at det ikke går så godt. Man taber ikke på samme måde ansigt, og man får bekræftet, at det nok ikke er noget personligt, når det rammer én - Det er jo et uforskyldt "fænomen".

Vi skal ikke langt tilbage, faktisk kun til 2001, hvor vi havde en lignende periode, som jeg kalder "Generation 9/11". Umiddelbart efter var det pludselig praktisk talt umuligt at afsætte noget som helst, og virksomheder gik konkurs på stribe.

Spørgsmålet er: Var nogle af de virksomheder alligevel ikke gået fallit på et eller andet tidspunkt? Blev 9/11 blot en "god forklaring" så man stadig holdt facaden, og blot havnede i samme situation som mange andre?

Den igangværende finanskrise knækker og ryster desværre også mange virksomheder, og jeg ved, at det provokerer at skrive, som jeg gør. Outputtet af disse kriser er jo, at flere bliver ledige, men pludselig er alle blevet fyret på grund finanskrisen, præcis som årsagen i 2001 var "9/11". Alle ved, at det ikke altid er tilfældet.

Perioder som disse bruges til oprydning. Nogle har sikkert skullett være fyret for længst, og endelig var der en "lovlig" undskyldning at dække fyringen ind under. Det gør det blot sværere at skille fårene fra bukkene, hvilket er noget unfair for dem, som vitterlig kan bruge krisen som sandfærdig årsag til fyring.

Når summen af ledige bliver en blanding af "oprydning" og "virkelig ramte", er det vigtigt, at hvis du er havnet i en periode uden job, må du reflektere over "hvorfor mig?" Hvad kunne du have gjort anderledes? Var jobbet faktisk ikke det rette, når det kom til stykket? Gjorde du den forskel du kunne (læs min klumme om fårene og bukkene) eller var du blot medløber? Fik du spurgt godt nok ind til din opsigelse? Hvorfor blev det dig? Fik du et klart svar, som kan hjælpe dig videre i næste job? Headhuntere og din potentielle nye arbejdsgiver vil udspørge dig.

En del kan med klar røst sige, at de gjorde, hvad der var muligt og mere til. Udfaldet kunne ikke være anderledes. Sørg for at have dine referencer i orden, og få dokumenteret dine resultater også fra tidligere stillinger.

En anden gruppe er de personer, som ikke er blevet fyret, men som mærker finanskrisens dårlige ånde i nakken. Der mødes modgang, og man begynder at søge væk. Der er ingen tvivl om, at de personer, som bliver og fighter, tager ansvar og knokler for at gøre en aktiv forskel, kommer til at stå væsentlig bedre, når krisen er slut.

Vær opmærksom på, at dine jobskift altid skal være en "henimod" motivation ikke en "væk fra" motivation. Heldigvis søger folk stadig nye udfordringer af helt "naturlige" årsager med ønsket om nye udfordringer, mere ansvar som led i karriereudviklingen.

Så vær med til at bryde "Generation Finanskrise", hvor alt det negative, som sker, er en direkte afledt effekt af krisen. På den måde kunne det faktisk også være, at vi kom hurtigere ud af det dødvande, som alle ønsker.

Jannie Kluge er stifter af Kluge & Partners, The Nordic Search Company.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren