Artikel top billede

Silverlight skal booste søgninger i Microsofts Bing

Microsoft har ved hjælp af selskabets Silverlight-teknologi gjort det muligt søge via billeder på selskabets søgemaskine Bing. Det er selskabets seneste våben i kampen mod Google.

Microsoft forsøger nu at slå to fluer med et smæk ved at anvende selskabets Silverlight-teknologi til at muliggøre en ny feature på selskabets søgemaskine Bing.

Visual Search, som Microsoft kalder den nye tjeneste, gør det muligt at navigere rundt i søgeuniverset udelukkende ved at klikke på billeder.

"En undersøgelse foretaget af Microsoft Research viser, at forbrugere kan afkode resultater med billeder 20 procent hurtigere, end hvis det kun er tekst. Så det er klart, at billeder spiller en stor rolle i at hjælpe forbrugere med en række søge-aktiviteter," skriver Microsoft i et blog-indlæg.

Hele ideen med Visual Search er, at man kan starte sin søgning ved at kigge på billeder frem for ved at taste et søgeord ind. Dette vil specielt kunne hjælpe søgende sjæle, der ikke kan huske navnet på den person eller ting, man gerne vil finde frem til information om.

Et eksempel kunne være, at man netop har set en gammel sort-hvid-film og nu gerne vil vide mere en af skuespillerne, men ikke kan huske navnet.

500

Klik på billedet for at se det i stor størrelse.

Et andet eksempel kunne være, at man har set en lækker mobiltelefon hos en medpassager i bussen, men ikke kender navnet på den. Så kan man under shopping-delen i Visual Search hurtigt scrolle sig gennem en lang række modeller - og måske genkende den fra bussen.

Når man holder musen henover billedet, kan man se nøgleinformationerne øverst på skærmen.

500

Klik på billedet for at se det i stor størrelse.

Bings Visual Search er endnu kun i beta, men Microsoft lover, at tjenesten vil blive udvidet i fremtiden. Du kan prøve beta-versionen her.

Hård kamp om net-herredømmet

Microsoft frigav i juli version 3 af Silverlight. Teknologien lanceret i 2007, og siden har Microsoft satset stort på at hale ind på Adobes populære Flash.

Microsoft har i forsøget på at stjæle noget af rampelyset fra Flash forsøgt sig med flere underholdene tiltag, blandt andet har man gjort samtlige Playboy-udgivelser frem til 2007 til gratis net-magasiner ved hjælp af Silverlight-teknologien. Det var også Silverlight, der stod bag, da man streamede indhold direkte fra OL i Beijing i 2008.

Søgemaskinen Bing blev lanceret i maj måned og bød på flere nyskabelser i forhold til Googles altdominerende søgemaskine.

Et kig på den seneste statistik fra Net Applications viser dog, at Bing efter tre-fire måneder fortsat er en lilleput i forhold til Google.

I august måned havde Google en global markedsandel på 83,33 procent, Yahoo lå på 7,28 procent og Bing på 3,52 procent.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren