Artikel top billede

Norsk ægtepar tjener kassen på iPhone-applikationer

Produktive udviklere kan score gode lommepenge på at udvikle applikationer til Apples iPhone. Et norsk ægtepar forventer i år at tjene over en million norske kroner på hobbyen.

Oppe i Norge bor der to udviklere.

De to udviklere, ægteparret Richard og Marit Nielsen, har fundet en profitabel måde at få lidt ekstra basseører på kistebunden midt i en tid med finanskrise.

Det norske udvikler-par begyndte oprindeligt med at udvikle en vittighedsapplikation "555 vitser" og en Radio-applikation, der begge har toppet listerne over de mest populære downloads til Apples hype-telefon, iPhone.

Hvad der begyndte som en hobby for ægteparret, er nu blevet familiens vigtigste indtægtskilde.

Og de to applikationsudviklere, der begge arbejder på halv tid hos webfirmaet SOL, har efter seks måneder tjent knap 300.000 danske kroner alene på deres Radio-applikation, efter Apple har taget sine 30 procent af applikationsindtægterne.

Det skriver digi.no.

Flere penge i vente

I interviewet med det norske fagblad fortæller ægteparret, at det i alt har tjent pænt over en halv million kroner på sine iPhone-applikationer.

"Inden året er omme, vil indtægterne sandsynligvis have passeret en million norske kroner," siger de til digi.no.

Ægteparret er blandt mere end 100.000 udviklere, der har tilmeldt sig Apple Developer Connection, men de har endnu ikke startet deres eget firma, selv om pengene strømmer ind.

"Når det gælder Apple er ordningen vældig fin for privatpersoner. Pengene kommer direkte ind på kontoen, så det er slet ikke nødvendigt at have et firma, for så slipper vi for at betale moms," siger Richard Nielsen til digi.no.

Apple anslår, at selskabet har over 65.000 forskellige applikationer til rådighed i sin App Store, hvor der er downloadet applikationer mere end 1,5 milliarder gange til iPhone og iPod Touch.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren