Multimedie-notebooks fra Toshiba

Toshiba har lanceret en ny serie af notebooks, der er specielt udviklet til at håndtere multimedie-funktioner.

Indhold

Den nye Qosmio-serie af bærbare pc'er fra Toshiba er blevet optimeret til afspilning af både video og lyd.

I alle Qosmio-pc'er sidder en chip, som Toshiba selv har udviklet. Den indeholder 11 funktioner, hvor de fleste er rettet mod at gøre billedet på skærmen bedre.

Blandt andet har chippen et deblocking-filter, der kan hjælpe til med at fjerne de blokke, som man kender fra film, der er kraftigt komprimerede. Desuden indeholder chippen en funktion, som kan mindske flimmer på skærmen og gøre kanterne pænere på objekter, der bevæger sig hurtigt.

Lydsiden klares af et par 30 millimeter Harman/Kardon højttalere, hvilket angiveligt er de største, som endnu er blevet brugt i bærbare pc'er. Lydsystemet på fire watt understøtter TruSurround XT og Wow XT fra SRS Labs.

Pc'erne kan bruges som digital video, eller bare til at se tv på, og hvis man ikke gider at vente på, at Windows startes op, så tilbyder Toshiba en anden mulighed.

De bærbare pc'er har nemlig også en version af Linux installeret, som Qosmio-afspilleren kan afvikles på. Afspilleren giver både mulighed for at se tv, optage det og bruge timeshift-funktionen.

Den hurtigste model bliver baseret på en Intel Pentium M-processor 715, mens de foreløbig to andre modeller vil være baseret på en Celeron M 330-processor.

Derudover vil specifikationerne starte med en 80 gigabyte harddisk, 256 megabyte ram og et dvd-drev.

De første tre modeller vil blive lanceret med en 15 tommer skærm, men Toshiba lover, at der ved årets udgang, vil være henholdsvis en 15,4 og en 17 tommer widescreen-skærm til rådighed.

Modellerne skulle nå til Europa sidst i august, men priserne er endnu ikke fastlagt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere