Artikel top billede

Nu kan du downloade den nye Firefox 3.5

Mozillas nyeste version af Firefox, version 3.5, er nu frigivet i den endelige version. Læs om de nye features og hent browseren her.

Tirsdag frigav Mozilla den endelige version af Firefox 3.5.

Firefox 3.5, der afløser den nuværende 3.0, kommer med flere nye features, der skal bruges i den stigende konkurrence på browsermarkedet.

Heriblandt finder man understøttelse af HTML 5, hurtigere JavaScript-afvikling i form af TraceMonkey og muligheden for private-browsing, så andre ikke kan se, hvilke sider, man har besøgt.

Samtidig forfølger Mozilla også i langt højere grad en kurs, hvor selskabet tænker lokationsbestemte tjenester ind i den nye browser, og endelig har man bebudet det særlige 'Build Your Own Browser'-program, der er målrettet virksomheder, der ønsker at skabe deres egne specialtilpassede Firefox-browser.

Programmet gør det muligt at specificere bestemte specialtilpasninger af browseren såsom bogmærker til bestemte sider eller virksomheds-intranet eller -portaler.

Ny generation af browsere

Oprindelig skulle version 3.5 have heddet 3.1, men i marts besluttede Mozilla, at der nu var inkluderet så mange nye features, at der skulle et større hop til i versions-nummeret.

Den nye Firefox-browser kommer til at konkurrere med en ny generation af browsere, heriblandt Microsofts Internet Explorer 8, Googles Chrome 2 og Apples Safari 4.

I den seneste statistik fra Net Applications har Firefox en samlet global markedsandel på 22,51 procent, Internet Explorer har 65,50 procent, Safari 8,43 procent, Chrome har 1,80 procent, Netscape 0,74 procent og Opera 0,72 procent.

Den nye version af Firefox har været forsinket flere gange undervejs, men nu kan den altså hentes i den endelige version på denne side.

Se de nye features i Firefox 3.5:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer