Artikel top billede

Kan ledere kaldes psykopater?

Klumme: Ordet "psykopat" anvendes stadig oftere. Enten er der sket en markant stigning i antallet af psykopater, eller også er der gået inflation i ordet?

"Min chef var simpelthen en psykopat".

I min egenskab som headhunter har jeg hørt denne udtalelse rigtig mange gange og sikkert ofte med rette, da statistikken viser, at der procentuelt findes flere psykopater blandt ledere end menige.

Dog høres ordet "psykopat" oftere, end hvad jeg tidligere har observeret. Så enten er der sket en markant stigning i antallet af psykopater, eller også er der gået inflation i ordet og man rent faktisk ikke ved, hvad betegnelsen står for.

Det at bruge ordet "psykopat," eller at være psykopat, er faktisk en alvorlig sag. Måske er der behov for at mane til lidt selvjustits, så ordet bruges mere selektivt. Jeg vil i denne klumme give nogle facts om psykopati.

Jeg tænker, at ordet "psykopati" i denne tid høres oftere, fordi mange ledere er ekstremt pressede. De fleste har prøvet at være presset i forskellige situationer, og vi ser sider af os selv, som vi bagefter måske gerne ville have været foruden.

Adfærden bliver mere markant med deraf følgende større udsving i temperamentet. Nogle føler sig presset ud i løgne og andre uetiske færdigheder, som desværre kan give et omdømme, der både kan ødelægge det personligt for en selv og ens omgivelser.

Psykopati er en sygdom

Vær opmærksom på, at det ikke ensbetydende med, at man er psykopat. Hvis man ikke selv er opmærksom på det, eller får et "wake-up-call" fra andre, kan et stigende pres udvikle sig til noget sygeligt.

Men det gør stadig ikke en person til psykopat. Psykopati er en sygdom, som IKKE kan helbredes, det er desværre en permanent tilstand.

50 procent kommer fra generne og 50 procent fra miljøet. Man regner med, at to til fire procent af mænd er psykopater, mens den kvindelige gruppe repræsenteres med cirka en procent.

Det skal bemærkes, at de ikke selv ved, at de er psykopater.

Det altoverskyggende kendetegn ved psykopater er, at de absolut ikke har nogen samvittighed. Derudover kommer følgende karaktertræk, som kan skifte i en håndevending: Let til løgn, lader sig ikke stoppe selv om de tages i løgne.

De overfører skylden på andre, uden at "offeret" helt kan gennemskue hvad der foregår. De har en grandios selvforståelse, dårlig selvbeherskelse, glat charme, mangel på empati og en utrolig evne til at manipulere.

Vi kan alle være i besiddelse af nogle af ovenstående karaktertræk, men manglen på samvittighed stiller ofte diagnosen.

Konsekvenser for offeret

Mødet med en psykopat kan have rigtig store konsekvenser for "offeret".

I værste fald kan det føre til decideret depression, lange sygemeldinger og uarbejdsdygtighed. Jo før man ved, hvad man er oppe imod og genkender karakteristika, jo hurtigere kan man handle.

Enten søger du væk hurtigst muligt, eller også har du så meget overskud til at få vedkommende ud, ved eksempelvis at lægge en plan for indsamling af struktureret dokumentation fra dine og kollegaers oplevelser med vedkommende.

Hvis du er bange for din chef, må du aldrig forveksle den følelse med respekt.

Ved ansættelse af nye medarbejdere er referencer altid vigtigt. Vær ekstra omhyggelig, hvis du synes succeserne er lidt for rosenrøde. Hent gerne reference fra sidste sted en person har været ansat, også selvom ansøger ikke har givet lov.

Hvis du som leder, kollega eller medarbejder synes, du i specifikke situationer er gået over stregen rent etisk eller temperamentsmæssigt, så giv udtryk for det. Tilkendegiv dine fejltagelser, der hvor din samvittighed alligevel fortæller dig det. Du skulle jo nødigt få prædikatet: Psykopat.

Du, som beskriver din chef eller kollega som psykopat. Brug betegnelsen med omtanke, så du ikke ødelægger andres omdømme. Vær altid ærlig omkring dine lederforbilleder og det modsatte, det er kun med til at fokusere på den personlige udvikling hos os alle.

Jannie Kluge er stifter af Kluge & Partners, The Nordic Search Company.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere