Artikel top billede

Salget af HP's printere er faldet med 23 procent i dette kvartal sammenlignet med samme kvartal sidste år. Det får nu konsekvenser for virksomhedens medarbejdere.

HP vinker farvel til 6.400 ansatte - danske job i fare

6.400 HP-ansatte mister jobbet efter et dårligt kvartalsregnskab. Danmark går næppe fri.

Sammenlægning af stillinger, kollektiv nedgang i løn og nu en fyringsrunde. På trods af nye produkter og en stigning i regnskabet for selskabets serviceydelser, så var kvartalsregnskabet for Hewlett-Packard (HP) ikke just positivt.

Det resulterer nu i, at hovedkontoret i det solrige Palo Alto i Californien nu bebuder en nedskæring i medarbejderstaben på to procent. Det svarer til omkring 6.400 medarbejdere, der må sige farvel til deres arbejde.

Højst sandsynligt også nedskæringer i Danmark

Den danske organisation ved ikke med sikkerhed, om nedskæringen kommer til at ramme Danmark, men lokalafdelingen i Allerød udelukker ingenting.

"Vi ved endnu ikke præcist, hvordan det kommer til at ramme Danmark, men højst sandsynligt vil der også komme nedskæringer i Danmark. Overordnet skærer HP med to procent af medarbejderstaben, og hvis vi regner det direkte om til danske tal, svarer det til 10-12 stillinger i Danmark," siger Henrik Kirkeskov, kommunikationschef i HP Danmark.

"En af grundene er, at vores produktforretning går tilbage, men samtidig kan vi se en stigning i omsætningen på vores serviceafdeling. Det danske marked er også ramt af krisen, så derfor er det naturligt, at der sker omkostningsreduktioner i hele HP, og herunder også i Danmark."

Tørre regnskabstal

Regnskabet fra HP viser et samlet overskud på 9,24 milliarder kroner i andet kvartal. Overskuddet skrumpede dermed med 17 procent sammenlignet med samme kvartal sidste år.

Det er som sagt i HP's produktafdeling, der blandt andet leverer forbrugerelektronik, at der er sket et markant fald i indtægterne. Her faldt salget af stationære pc'er med 24 procent, mens salget af bærbare faldt med 13 procent. Indtægterne for printerafdelingen faldt med 23 procent.

En positiv ting i regnskabet er i HP's serviceafdeling, hvor indtægterne er steget med 99 procent, hvilket betyder, at indtægter var på 46,16 milliarder kroner i kvartalet. En af grundene til denne massive fremgang er købet af EDS.

Samlet set er omsætningen på i alt 148,78 milliarder kroner i andet kvartal 2009.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer