Artikel top billede

"Min opgave er at få IBM til at være bedst mulig i Danmark både på omsætning, markedsandel og selvfølgelig på bundlinjen," siger Lars Mikkelgaard-Jensen.

IBM-direktør: Ansvaret er mit

IBM's administrerende direktør Lars Mikkelgaard-Jensen har det fulde ansvar for IBM's forretning i Danmark. De dårlige regnskaber kan ikke tørres af på it-gigantens forretningsenheder.

Hvem har ansvaret for IBM Danmarks dårlige resultater?

Efter IBM i onsdags kom med sin årsrapport har blandt andre ledelsesekspert Anders Drejer samt headhunter og tidligere IBM-leder Claus Malling Christensen peget i hver sin retning på enten administrerende direktør Lars Mikkkelgaard-Jensen eller de tværgående forretningsenheder i IBM.

Nu siger Lars Mikkelgaard-Jensen selv, at ansvaret lander hos ham.

"Vi er en matrice-organisation, så jeg er naturligvis en del af en global organisation og de beslutningsprocesser, som findes der. Men når det er sagt, så er jeg naturligvis ansvarlig for det, der foregår i Danmark," siger Lars Mikkelgaard-Jensen.

"Jeg har ansvaret for IBM's forretning i Danmark, så jeg kan ikke fraskrive mig ansvaret og sige, at det er andres," understreger han.

Lars Mikkelgaard-Jensen forklarer, at beslutningerne i IBM tages i dialog mellem forretningsenhederne og direktørerne i de enkelte lande.

"Vi har nogle beslutninger, hvor en sidder med et globalt ansvar for det enkelte forretningsområde, og så sidder jeg og mine kollegaer og har indsigt i Danmark og beslutter, hvad der er bedst i Danmark. Det er en fælles beslutning," siger han.

Global virkelighed

De danske hensyn skal dog tilpasses resten af den store koncern.

"Der er naturligvis en respekt for, at når man driver en leveranceorganisation med globale ressourcer, så skal det, vi gør i Danmark, passe ind med den globale model, så det er en matrice med to beslutningsveje," siger Lars Mikkelgaard-Jensen.

Han vil ikke nærmere ind i diskussionen af, hvordan ansvaret - for eksempel for sidste års underskud - fordeles mellem forretningsenheder og landedirektører.

"Det er en kombination. Men min opgave er at få IBM til at være bedst mulig i Danmark både på omsætning, markedsandel og selvfølgelig på bundlinjen," siger IBM-direktøren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren