Artikel top billede

Microsoft sælger obligationer for milliarder

Microsoft udsteder virksomheds-obligationer for knap 21 milliarder kroner. Måske skal pengene finansiere opkøb.

Microsoft vil for første gang i selskabets mangeårige historie øge sin kapital ved at udstede og sælge virksomheds-obligationer.

Det betyder, at Microsoft gældsætter sig til køberne af obligationerne, der får en løbetid på henholdsvis fem, 10 og 30 år.

Ifølge en meddelelse til det amerikanske finanstilsyn, SEC, sigter Microsoft med udstedelsen efter at rejse 20,6 milliarder kroner - 3,75 milliarder dollar.

Microsoft mangler ikke just penge til den daglige drift, og det har rejst spekulationer om, at Microsoft kan være på vej med nye opkøbs-forsøg. Spekulationerne går blandt i retning af tyske SAP samt dele af Yahoo.

Ifølge Microsoft skal kapitalen anvendes til "overordnede selskabs-formål, der kan inkludere finansiering af […] kapital-udvidelse, tilbagekøb af aktier samt opkøb," lyder det fra Microsoft i en udsendt meddelelse.

Ifølge Bloomberg er investorerne på Wall Street ovenud begejstrede for Microsoft-obligationerne, som der står til at blive rift om.

Microsoft regnes for et særdeles solidt selskab med en lys fremtid, hvilket ikke mindst appellerer til pensions- og forsikrings-selskaber, der investerer på den lange bane.

"Alle vil være med," lyder vurderingen fra analytiker Mike Kastner til Bloomberg.

Bloomberg vurderer, at Microsoft mest sandsynligt vil anvende kapitalen til tilbagekøb af aktier - en ting, der da også blev besluttet for omkring et halvt år siden.

Det skyldes, at Microsofts aktiekurs er droppet omkring 30 procent over det seneste år, mens et stort tilbagekøb af aktier kan være med til at holde hånden under aktiekursen i den kommende tid.

Stor opsparing

Microsoft har i mange år haft en konservativ kapital-struktur med stor kontant opsparing og minimal gæld.

Det er ikke en usædvanlig kapital-struktur i it-industrien, hvor selskaberne ofte foretrækker at have kapital på kistebunden til at kunne investere hurtigt i nye markeder, ligesom kontanterne skal tjene som en slags forsikring, hvis de omskiftelige teknologiske bølger skulle vende.

Microsoft har dog i flere omgange i de senere år udbetalt dividende til aktionærerne for at tage toppen af den meget store opsparing, som selskabet har genereret.

Sammen med Apple regnes Microsoft for at være det it-selskab, der har den største kontante kapital på kistebunden. Begge selskaber havde i marts en samlet opsparing på 137 milliarder kroner i kontanter og kortsigtede investeringer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering