Bølge af domæne-fup rammer Danmark
Et stort antal firmaer oplever i øjeblikket, at de modtager regninger for domænenavne, som de allerede har betalt for. Det er såkaldte domænehajer, der forsøger at fuppe virksomhederne.
(Erhvervsbladet)
Strid om aktier kan koste it-selskab dyrt
Virksomheden Mach, der er ejet af kapitalfonde, sagsøges nu, fordi selskabet har tvangsinddraget aktier fra fyrede medarbejdere. Det er to tidligere mellemledere i virksomheden, der fører sagen ved Østre Landsret.
(Dagbladet Børsen)
TDC vil gøre sine rivaler til kunder
Øverste mand i TDC Operations, Carsten Dilling, løfter nu sløret for en ny strategi, der har til hensigt at gøre konkurrenterne til partnere eller kunder på koncernens fastnet. "Vi vil lave workshops med konkurrenternes ledelser, prøve at forstå deres planer og prøve at lave udviklingsprojekter sammen med dem," siger Carsten Dilling til dagbladet Børsen.
(Dagbladet Børsen)
Dagens aviser:
Få automatisk dagens avisresumeer sendt til din indbakke hver morgen. Opret dig som bruger på Computerworld.dk og sæt "Dagens aviser om it" på overvågning med Computerworld Nyhedsovervågning.