Artikel top billede

Ingen IPv6-gulerod til erhvervslivet

Undersøgelse fra Internet Society viser, at der ikke er nogen klare forretningsargumenter for at skifte til Internet Protocol version 6. Alligevel vil undersøgelsens deltagere opgradere.

Der er ikke nogen klar business case for at opgradere til Internet Protocol version 6 (IPv6), viser en ny undersøgelse fra Internet Society (ISOC).

I dag anvendes IPv4 i langt de fleste netværk, hvilket giver mulighed for over fire milliarder unikke IP-adresser. På trods af det store antal IP-adresser har netværksfolk i lang tid advaret om, at der er fare for, at der ikke vil være flere ledige IP-adresser om få år.

Det er et af hovedargumenterne for IPv6, da IPv6 giver et adresserum, der er stort set uudtømmeligt.

Næste skridt i internet-evolutionen

Selvom undersøgelsens deltagere ikke havde en klar business case for at implementere IPv6, så mente de, at IPv6 er et naturligt skridt i udviklingen af internettet.

Samtidig oplyste næsten halvdelen af de adspurgte, at det var krav fra kunderne, som var den primære bevæggrund for IPv6-opgradering.

En anden motivator for at opgradere, var behovet for at afprøve produkter, som baserer sig på IPv6, hvilket kræver et netværk som er IPv6-klar.

Hvad hvis I løber tør for IP-adresser?

Selvom de af undersøgelsens deltagere, der var igang med at udrulle IPv6, rapporterede om manglende IPv6-understøttelse i værktøjer og applikationer, så fandt de at opgraderingen til IPv6 var relativ enkel.

ISOC spurgte, hvad organisationerne vil gøre, hvis de løber tør for IP-adresser baseret på den nuværende IPv4.

De fleste svarede, at de vil gøre mere brug af network address translation (NAT)-teknologi.

Kun to svarede, at de vil anvende IPv6 til at løse problemet.

Opgradering er igang - går det hurtigt nok?

Sidste år blev en del af internettets rodservere opgraderet til at kunne håndtere IPv6-trafik, ligesom Kina i efteråret 2008 meddelte, at de løber tør for IP-adresser inden tre år, hvis de ikke opgraderer til IPv6.

I januar opgjorde bloggeren Derek Morr fra CircleID at kun fire procent af internettet understøtter IPv6.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

21. november 2024 | Læs mere


Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere