PowerBook G4 oppe på 1,5 GHz

De bærbare PowerBook-computere fra Apple er blevet hurtigere og er blevet udstyret med dvd-brænder. Den billigere iBook er også blevet opgraderet.

Indhold

Apple har lanceret en række nye bærbare computere. Frekvensen på processoren i den hurtigste PowerBook G4 er nået op på 1,5 gigahertz, og flagskibet har fået 4x dvd-brænder til DVD-R.

Grafikken har også fået en overhaling, og PowerBook G4 kan nu fås med en ATI Mobility Radeon 9700 grafikchip.

Den absolutte topmodel med 1,5 GHz PowerPC G4 processor, to gigabyte DDR333 RAM, ATI Mobility Radeon 9700 med 128 megabyte grafikhukommelse, en 80 gigabyte 5.400 RPM harddisk, FireWire 800, gigabit Ethernet og en 17 tommer skærm i bredformat koster 33.610 kroner med moms.

En knap så hidsig model med mindre RAM og langsommere harddisk kan fås for 22.990 kroner.

PowerBook G4 fås også med en skærm på 12 eller 15 tommer. Den mindste model med 1,33 GHz PowerPC G4 processor, 256MB DDR333 RAM, Nvidia GeForce FX Go5200 grafikchip med 64 megabyte hukommelse, 60 gigabyte harddisk, kombineret dvd-drev og cd-brænder og 12,1 tommer skærm koster 13.990 kroner med moms. Denne model vejer 2,1 kilo.

De nye PowerBook-computere har indbygget 802.11g trådløst netværk og Bluetooth, og de leveres med styresystemet Mac OS X v10.3 Panther.

De mindre velhavende kan overveje en iBook i stedet for en PowerBook. Den mest skrabede af de nye modeller kan fås for 9.490 kroner med moms. For de penge får man en bærbar computer med en 1 GHz PowerPC G4 processor, 256 megabyte DDR266 RAM, 30 gigabyte harddisk og DVD-ROM/CD-RW-drev. Grafikken leveres af en ATI Mobility Radeon 9200 grafikchip med 32 megabyte hukommelse, og skærmen er på 12,1 tommer.

En større iBook med 1,2 GHz processor, 60 gigabyte harddisk og 14 tommer skærm koster 12.490 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere