Artikel top billede

"Europa sakker bagud på flere punkter," siger Joeri Van Bogaert, præsident for den europæiske fiberlobby Fiber to the Home. Det skal en ny EU-plan rette op på.

Fiberkapløb skal vindes med feber-redning

EU-Kommissionen barsler med en stor redningsplan, der skal udbrede fiberbredbånd. Europa er nemlig sakket bagud, mener fiberpræsident.

Når EU-Komissionen i disse dage er samlet for at tage stilling til en storstilet økonomisk redningsplan, sker det med fiberbredbånd i en af hovedrollerne.

I 10-punktsplanen, der skal få den europæiske økonomi på fode igen, fremgår det nemlig, at det er kommissionens mål, at alle EU-lande i 2010 har adgang til højhastighedsinternet.

Og gerne fiber, slår kommissionen fast.

Præsident for den europæiske fiberlobby Fiber to the Home, Joery van Bogaert, mener, det er på høje tid, EU sætter fokus på netop udbredelsen af fiber.

Hvis EU skal hente USA i fiberkapløbet, skal der en feberredning til.

Europa er bagefter

"Europa sakker bagud på flere punkter. I forhold til USA, hvor man har investeret meget i den slags, og i forhold til Asien, hvor de traditionelt har haft stor udbredelse af bredbånd. Befolkningen har været vant til at have bredbånd - og vant til at forlange meget af det," siger han.

Ifølge Joery van Bogaert er der dog en naturlig- men ironisk - forklaring på EU-landenes teknologiske efterslæb.

Europa har haft for gode kobberledninger.

"Vi har haft en fordel i Europa, der nu er blevet til en ulempe: kvaliteten af vores kobbernet. Vi har været i stand til at presse mere ud af vores kobbernet end de har i USA, fordi kobberkvaliteten har været højere i Europa. Det har betydet, at omkostningerne stadig har været acceptable, mens de i USA var nødt til at finde en ny løsning hurtigere," forklarer han.

Mange lande, mange sten på vejen

Joeri van Bogaert er glad for kommissionens udspil, men advarer samtidig om at være for jubeloptimistisk.

Det er en stor opgave at samle samtlige nationer om fiber, mener han.

"I Europa er vi velsignet med 27 lande med 27 forskellige kulturer. Ret interessant i et historisk perspektiv, men det betyder også, at hvis man vil implementere noget, så skal man tilpasse det til lokale forhold," siger han.

"I USA har de én lov for hele landet. I Europa har vi ikke før nu fået en sammenhængende lovgivning på området," siger Joery van Bogart.

Med redningsplanen håber han derfor, at EU omsider vil indhente det forsømte.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere