Konsulenthuset NaviCom har hentet Carsten Petry, nuværende salgschef hos Microsoft, til en stilling som administrerende direktør.
Samtidig trækker ejer Jan R. Christoffersen sig tilbage som bestyrelsesformand, fortæller den nyudnævnte administrerende direktør Carsten Petry.
Den nye direktør begynder 1. januar. Og fra begyndelsen er hans fokus krystalklart, fortæller han.
"Først og fremmest er det benhårdt fokus på at tjene penge. Og når der er styr på det, så skal der vækstes," Carsten Petry.
Ideer og erfaring
Direktøren har ideer med fra tidligere beskæftigelse i samme branche med salg af Navision-produkter. Samtidig har han lært en del som salgschef for den offentlige sektor i Microsoft.
"Så planerne er selvfølgelig fremad og opad," siger Carsten Petry.
Ifølge Carsten Petry fokuserer kunderne i markedet på besvarelser og effektivitet. Derfor er det som leverandør vigtigt rent faktisk at kunne hjælpe, fortæller Carsten Petry.
"Hvis man er i stand til det, så er der også et marked," siger han.
Karrierevalg
Carsten Petry bliver den anden administrerende direktør hos NaviCom i år. Han afløser Jesper Thøfner, som begyndte i jobbet i februar i år efter fire år i firmaets bestyrelse.
Den kommende direktør har planer om at blive længere end 10 måneder. Han ser jobbet som en karrieremulighed.
"Der er kommet et skib forbi med et flag, der stod mit navn på. Du tager en chance, når du skifter job. Men du tager for så vidt også en chance hver måned, du bliver på dit job. Jeg har ikke været et sekund i tvivl om dette her," siger Carsten Petry.