Artikel top billede

Medarbejdernes etik og moral skal være i top, mener it-cheferne. Tegning: Bo Secher

Etik og moral tæller mest ved ansættelser

En undersøgelse fra tidligere i år påpeger, at it-chefer er bange for at blive stukket i ryggen af ansatte.

Computerworld News Service: It-chefer er stadig sultne efter at rekruttere .Net-programmører, supportere og VoIP-projektledere viser en online-spørgeundersøgelse udført i juni af det amerikanske Society for Information Management (SIM).

Men når it-cheferne blev bedt om at beskrive de egenskaber, som de kigger mest efter blandt it-ansøgere på start- og mellemniveau, angav de 231 respondenter i overvældende grad etik og moral som de mest eftertragtede karaktertræk.

Society for Information Management har ikke offentliggjort det eksakte antal it-chefer, der foretrækker etik og moral. Men disse egenskaber vandt klart over alternativer som kommunikationsevner og forretningskløgt, fortæller gruppen, som udgav resultatet af sin årlige medlemsundersøgelse under sin konference SIMposium 2008 i Lake Buena Vista i Florida, der løber af stablen i disse dage.

Mange it- chefer er bekymrede over historier, de har læst om ansatte, der gør 'uetiske ting' som at omgå sikkerhedssystemer, fortæller Jerry Luftman, der er SIM's vice president for akademiske forhold samt underviser ved Stevens Intitute of Technology i Hoboken i staten New York.

Luftman, som også er leder af overbygnings-uddannelsen 'informations systems' ved universitet, tilføjer, at skandalesager om snyd for nyligt har skabt røre på visse amerikanske universiteter.

"Det ligger alle på sinde," fortæller han.

"Hele dette emne om etik og moral er ved at blive altafgørende for it-ledere."

"For mig at se er dette prisen for ansættelse i min it-afdeling," istemmer it-chef hos Aspen Skiing i Aspen i Colorado, Paul Major.

Mavefornemmelsen er vigtig

I et telefoninterview fra før Society for Information Managements konference bemærker Major, at han for nylig var nødt til at fyre to ansatte fra sin it-afdeling på 20 personer, fordi de ikke 'besad den slags principper, som vi prøver at udvise med vores team og i vores virksomhed'.

Major sagde også, at før nogen diskussion om tekniske evner prøver han til jobinterview altid at få en 'mavefornemmelse' om ansøgerne baseret på, hvordan de er klædt, og hvordan de præsenterer sig selv.

"Og så giver jeg dem hele møllen om virksomhedens principper," forklarer han.

Lønforhøjelser må overvejes

Mike Close, som er teknisk direktør hos The Dannon Co. i White Plains i staten New York, fortæller, at det længe har været en afgørende del af jogurt-producentens vurderingprocedure af jobansøgere at vurdere deres moralske karakter. Blandt andet da virksomheden gennemførte et 'betydeligt antal ansættelser' i de sidste par år.

Af andre konklusioner fra spørgeundersøgelsen fra Society for Information Management kan nævnes en forventet stigning i procentdelen af it-budgettet, der tildeles outsourcing til udlandet - fra 3,3 procent i år til forventede 5,6 procent i 2009. Luftman, som fremlagde undersøgelsen under konferencen forklarer, at den svage økonomi er den primære årsag til at it- chefer forsøger at "bibeholde teknisk support til en lavere pris."

Derudover er tilførslen af kvalificeret it-arbejdskraft i USA "ikke tilstrækkelig til at modsvare efterspørgslen," fortæller han.

"Så virksomheder er tvunget til at finde arbejdskraft andre steder."

Krisen var forventet

Til et andet spørgsmål i undersøgelsen svarede kun 15 procent af respondenterne, at de forventede at skære i antallet af ansatte til næste år. Selvom undersøgelsen blev udført i juni, og finanskrisen er blevet drastisk værre siden da, så nævner Luftman nu, at han ikke forventer at se store ændringer i antallet af forventede nedskæringer.

"I juni oplevede vi ikke det økonomiske pres, som vi løb ind i for en måned eller to siden, men alle forventede, at det ville komme," forklarer han.

Herudover har it-chefer været mere proaktive angående udgiftsændringer, end de var i den økonomiske nedgang efter terroranslaget 11. september 2001, uddyber han. Så hvis noget ændrer sig til næste år i forhold til de ansatte, så bliver det nærmere størrelsen af lønforhøjelser, eller om it-ansatte overhovedet kommer til at modtage en lønforhøjelse, tilføjer han.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere