Artikel top billede

Elselskaber frygter ikke EU's fiberregulering

EU har et forslag om fri konkurrence på fibernettet til høring. De danske elselskaber, der ruller masser af fiber ud, frygter intet, for forslaget er møntet på EU's gamle telemonopoler.

EU-kommissionen behandler i øjeblikket et forslag, der skal sikre den frie adgang til de europæiske fibernet.

Dermed skal de virksomheder, der investerer milliarder i at rulle fiberet ud, ikke forvente at få råderet over deres investeringer.

Den danske elbranche frygter imidlertid ikke for sin investering. Forslaget er slet ikke møntet på de danske elselskaber, selvom de også er i fuld gang med deres fiberforretning og har pustet lige så meget fiber ud som TDC.

Det mener Christian Berg, som er konsulent i Dansk Energi, der er den organisation, som varetager de danske forsyningsselskabers interesser.

"EU-forslaget om den frie konkurrence på fibernettet retter sig mod virksomheder, der har en dominerende rolle. Det er i næsten alle lande den tidligere monopoludbyder på fatsnetttet, og som mange steder stadig har en dominerende position som følge af deres ADSL-markedsandele. Så retningslinjerne i EU-notatet er møntet på de selskaber og deres udbygning af fiberbaseret net," siger han.

Christian Berg vurderer, at elselskaberne har rullet 30.000 kilometer fiber ud, hvilket er nogenlunde lige så meget som TDC.

"Ingen af vores medlemmer har en dominerende markedandel endnu. De er stadig ganske små i forhold til TDC's bredbåndsforretning, YouSee."

Men Dansk Energi ser frem til at blive slået i hartkorn med de store udbydere af bredbånd.

"Taxameteret for udrulning kører noget hurtigere i vores branche. Når elselskaberne en dag bliver udnævnt til at være en dominerende spiller på dette marked, har fiberudrulningen været en ubetinget succes," siger Christian Berg.

Regulatorisk ferie

Det forslag, EU behandler lige nu, er foranlediget af en sag i Tyskland, hvor Deutsche Telekom har krævet en såkaldt 'regulatory holiday' til gengæld for den bekostelige fiberfremskydning. Altså et pusterum med hensyn til at give adgang til deres fibernet, for at hente milliardinvesteringen ind, forklarer Christian Berg.

"Den model har kommissionen ikke været med på," siger han.

Elselskaber og teleselskabers investering af milliardbeløb i fiberinfrastruktur, vil myndighederne gerne stimulere. Men grænsen er hårfin.

For meget regulering vil fjerne incitamentet til at rulle fiberen ud, mens for lidt regulering vil skade den frie konkurrence og dermed forbrugerne, der skal betale højere priser.

Som de nye udbydere af bredbånd, hilser Energiselskaberne, hilser øget konkurrencen velkommen.

"Dansk Energi vil gerne i dialog med EU-Kommissionen, og vil gerne indgå i en høring på lige fod med de øvrige aktører på markedet," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere