Artikel top billede

Maskiner med simkort invaderer mobilnettet

Antallet af maskiner, der bliver koblet op på mobilnettet, vil eksplodere i de kommende år.

Teleselskaberne har fundet en ny guldkalv, der skal skærpe kundernes appetit på et mobilmarked, som ser ud til at være svært at mætte.

I de kommende år kan teleselskaberne komme til at sælge så mange simkort til danske biler, el-målere og indbrudsalarmer, at det vil overstige det antal, der allerede sidder i vores mobiltelefoner.

Ifølge Torben Rune, teleanalytiker fra konsulenthuset Netplan, er markedet for apparater med indbyggede simkort, også kendt som trådløse machine2machine-løsninger (M2M), inde i en eksplosiv udvikling

"På et tidspunkt troede vi, at mobilmarkedet ville blive mættet, når alle danskere fik en mobiltelefon og en mobil bredbåndsforbindelse, men det stopper slet ikke her. Fordi nu er vi på vej mod en situation, hvor groft sagt alle apparater, der har brug for at blive overvåget, kan få simkort indbygget," siger Torben Rune.

Han vurderer, at M2M-løsninger i løbet af en periode på fem til ti år kan overhale antallet af almindelige mobiltelefonabonnementer.

250.000 m2m-løsninger

Det svenske analysefirma Berg Insight vurderer i en ny undersøgelse, at der i Danmark allerede sidder 250.000 simkort i maskiner, der hverken er mobiltelefoner eller bærbare computere med bredbåndsforbindelse.

Ifølge analysefirmaet er der på europæisk plan i øjeblikket 14 millioner maskiner, der er koblet op på mobilnettet og Berg Insights vurderer, at tallet vil stige til cirka 59 millioner i 2011.

Derfor har det norske teleselskab Telenor, der blandt andet ejer Cybercity og Sonofon i Danmark, også store forventninger til markedet.

Forventningerne er så store, at Telenor så sent som i sidste uge valgte at samle alle sine M2M-aktiviteter i ét selskab under navnet Telenor Connextion.

"Vi har store forventninger til markedet, som bliver et af Telenors fokusområder, når det gælder nye tjenester i løbet af de kommende år. Vi har beskæftiget os med markedet igennem flere år, men det først nu, at kunderne for alvor får øjnene op for de effektiviseringsgevinster, som der ligger i de mobile M2M-løsninger," siger Scott Engebrigtsen, der er informationschef hos Telenor i Norge.

Din bil kan blive den næste, der kobles på

Han fortæller, at løsningerne blandt andet bliver brugt af fragtfirmaer, der via mobilnettet hele tiden kan holde styr på lastbilerne og overvåge temperaturniveauet i de containere, der bliver transporteret rundt på de europæiske landeveje.

Men M2M-løsninger bliver i dag mest brugt i indbrudsalarmer og af elselskaber, der har udstyret en del af deres el-målere med simkort. Men også biler bliver i stigende grad koblet op på mobilnettet

I dag har en del dyrere bilmodeller indbygget simkort, som eksempelvis kan tilkalde hjælp, hvis bilens airbag er blevet udløst, eller som kan assistere bilens navigationsanlæg. Men Torben Rune forudser, at den type løsninger i de kommende år også vil vinde indpas i billigere bilmodeller.

Mobilnet skal udbygges

De millioner af nye maskiner med mobilabonnementer kommer til at øge belastningen på det europæiske mobilnet, derfor vurderer Torben Rune, at det i nogle områder vil blive nødvendigt for de europæiske mobilselskaber at øge antallet af mobilmaster.

Men når væsentlige alarmfunktioner overlades til mobilnettet betyder det også, at brugerne løber en større en risiko, når mobilnettet svigter.

"Det er uden tvivl en af de af de største svøber på det her område. Det er en problemstilling, som kan løses ved at kombinere andre trådløse teknologier, som wi-max og wifi eller ved at roame mellem forskellige mobiludbydere," siger Torben Rune.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere