Artikel top billede

KMD indrømmer fejlvurdering af offentligt it-projekt

Godt to år efter det lovede tidspunkt regner KMD med at kunne levere et nyt system til boligregisteret. "Vi undervurderede projektet," siger KMD.

Først gav KMD håndslag på, at selskabet kunne levere et nyt, opdateret system til Bygnings - og Boligsregisteret (BBR) 3. december 2007.

Siden måtte KMD erkende, at det kunne man ikke nå. I stedet gav man så håndslag på, at systemet blev klar til drift 15. april 2008.

Det kunne desværre heller ikke lade sig gøre.

Nu, et halvt år efter seneste leveringsdato, lyder meldningen omsider på, at systemet står klar i efteråret 2009. Det er godt to år efter det oprindeligt lovede tidspunkt.

"Leverandøren af Nyt BBR har ikke kunnet levere det nye system til aftalt tid," lyder det i den seneste meldning fra ejerne af BBR, som formelt set er Erhvervs- og Byggestyrelsen, men med KL og Kommune Holding a/s på sidelinjen.

Ejer selv leverandøren

KL ejer KMD og Kommune Holdning spiller en afgørende rolle i det forestående salg af KMD.

I sagen om BBR har Kommune Holdning lavet specifikationerne til et EU-udbud på opgaven, som KMD altså vandt tilbage i 2007.

Og på grund af overskridelserne af tidsfristen har KMD da også fået en bod - og står til endnu en, oplyser udviklingschef Per Smed fra Kommune Holdning.

"De har betalt bod og kommer til det igen. Desuden har der været seriøse drøftelser med ministeriet om at udskifte leverandøren," siger Per Smed.

Han oplyser dog, at det for tre uger siden blev besluttet at fortsætte med KMD.

Han peger også på, at han sådan set mener, KMD er dygtige, og at en del af skylden for forsinkelsen har været, at man har ville have lidt for mange funktioner og løsninger ind i det nye system.

KMD: Vi undervurderede opgaven
Underdirektør Erling Dydensborg fra KMD påtager sig dog sin del af skylden.

"Der er sket et par justeringer i projektet undervejs, og vi har i KMD også undervurderet et par af de udviklingsmæssige aspekter," siger han.

Var I blevet droppet, hvis ikke I leverede til jeres egen ejer (Kommune Holdning, red.)?

"Nej, i forhold til Kommune Holding er der i leveringen af Nyt BBR et helt normalt kunde-leverandørforhold. Som ved enhver anden kunde, vi leverer til. Og KMD og KH fortsætter samarbejdet om Nyt BBR."

Hvor meget har I betalt i kompensation?

"Vi drøfter ikke kontraktlige forhold mellem en kunde og KMD i pressen. Men jeg kan oplyse, at der naturligvis i kontrakten er taget højde for den type forhold, og vi lever op til de kontrakter, vi indgår med kunderne," siger han.

Kan man regne med det håndslag, I har givet på, at Nyt BBR står klar i 2009?

"Ja, det regner vi da bestemt med."

Beskeder om udsættelser - dokumentation

28.08.2008
Nyt BBR udsat
Leverandøren af Nyt BBR har ikke kunnet levere det nye system til aftalt tid. Ifølge leverandørens forslag til ny tidsplan vil Nyt BBR først kunne være i drift i efteråret 2009. Parterne bag Nyt BBR (KL, Kommune Holding a/s og Erhvervs- og Byggestyrelsen) overvejer på denne baggrund, hvordan Nyt BBR bedst kan etableres og forventer at træffe beslutning om det videre forløb i løbet af kort tid.
Kilde: BBR.dk

28.11.2008
Ny tidsplan for BBR
Kommune Holding og it-leverandøren KMD er nu nået til enighed om en ny tidsplan for Nyt BBR, der indebærer, at it-systemet idriftsættes 15. april 2008.

Den kommunale ajourføring af BBR vil kunne ske på samme måde som hidtil i det nuværende BBR frem til denne dato.

Der er ingen ændringer i omlægningen af OIS. OIS vil fortsat levere data i det eksisterende format indtil 1. juli 2008. Alle private brugere af BBR-data vil således f'ørst opleve det nye dataformat fra denne dato. Mere information herom følger.
Kilde: BBR.dk

18.11.2007
Nyt BBR udskudt til foråret 2008
Siden starten af 2007 har KL, Kommune Holding A/S og Erhvervs- og Byggestyrelsen samarbejdet med it-
leverandøren KMD om en komplet modernisering af BBR. Ifølge planerne skulle det nye system være gået i luften
1. december 2007, men det udskydes nu til foråret 2008. Som noget nyt skal den kommende udgave af BBR også fungere som Danmarks officielle adresseregister, og det er blandt andet udviklingen af denne funktionalitet, der har givet it-leverandøren problemer.

- Hovedformålet med det nye BBR er at opnå en højere datakvalitet. Men det er også vores ambition at give kommunerne et stærkt og effektivt værktøj, der gør den daglige registerføring betydeligt lettere. For at KMD kan levere et produkt, der lever op til disse målsætninger, har vi tilladt IT-leverandøren at udskyde lanceringen til foråret. Den præcise dato for hvornår det nye BBR sættes i drift, finder vi frem til om ganske kort tid, siger Per Smed, udviklingschef, Kommune Holding A/S.
Kilde: BBR.dk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere