Artikel top billede

Dansk leverandør køber islandske it-aktiver

Den internationale finanskrise ramte islandske Kerfi hårdt i Danmark. Nu køber en dansk it-leverandør aktiverne i den danske afdeling.

Datacon køber aktiverne i islandske Kerfi, der gik i betalingsstandsning som følge af finanskrisen.

Med opkøbet overtager Datacon 27 medarbejdere og forventer en vækst i omsætningen fra rundt regnet 200 millioner kroner i år til 300 million kroner næste år.

Det oplyser administrerende direktør Jan Misser fra Datacon.

"Det har været hektiske 72 timer," siger han.

En kurator i København har stået for salget, hvor fem-syv bejlere, ifølge Jan Misser, skulle have vist sin interesse.

Men Datacon løb altså med aktiverne, der ud over medarbejderne omfatter indeværende ordre, kundekartotek og lignende.

Redningsmanden

Her har prisen, der i øvrigt ikke er offentliggjort, ikke nødvendigvis været den afgørende faktor, vurderer Jan Misser.

"Kurator har sikkert også taget i betragtning, at vi redder så mange medarbejdere," siger Jan Misser.

Jan Misser fremhæver også, at Datacon og Kerfi gennem tiden har været "fair konkurrenter med et godt forhold til hinanden".

Et hurtigt kig i Computerworlds artikel-arkiv fortæller da også, at Datacon har været så glad for Kerfi, at man tidligere har ansat både en direktør og med ham et par sælgere og fire konsulenter fra Kerfi.

Efterfølgende faldt omsætningen hos Kerfi dramatisk.

Nu følger yderligere 27 personer altså med over i Datacon.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere