Tirsdagens aviser om it

Virksomhedsblogging giver trofaste kunder. Videokonferencer afløser rejser. Mobilfirma reddet på stregen. TDC sparer millioner på logistikken. Netbanktyven kommer per mail.

Virksomhedsblogging giver trofaste kunder

En virksomhedsblog kan hjælpe danske firmaer med at komme i direkte kontakt med kunderne. Det kan gøre dem mere trofaste over for producenterne, mener Thomas Madsen-Mygdal, medstifter af Socialsquare, der hjælper virksomheder med at forstå og bruge sociale medier. (Berlingske Tidende)

Videokonferencer afløser rejser

Besparelser på tid og omkostninger gør, at virksomheder i stigende grad sløjfer udlandsrejsen til fordel for møder via en videoskærm. "Jeg tror helt klart, at brugen af videokonferencer, men også kommunikationsredskaber på nettet i det hele taget, kommer til at stige," siger Dorte Berg Henriksen, formand for Danish Business Travellers Association. (Børsen)

Mobilfirma reddet på stregen

Efter en omtumlet sommer, hvor et planlagt salg af den underskudsgivende softwarevirksomhed gik i vasken, er københavnske Mobile People nu klar til yderligere vækst. Redningskransen kommer i form af 40 millioner kroner fra Via Venture Partners, som er ATP's venturefond. (Børsen)

TDC sparer millioner på logistikken

Udover at sælge telefoni og bredbåndsløsninger er TDC også en af landets absolut største logistikvirksomheder med adskillige varelagre, 2.000 teknikere med små lagre i deres biler og 500.000 postforsendelser om året til slutkunder. Dertil kommer flere end 100 butikker og mobilcentre. Efter at logistikekspert Connie Gudum er blevet sat i spidsen for et lille logistik-team, har TDC på tre år sparet 60 millioner kroner om året og forventer fremover at spare mere end 116 millioner kroner om året på logitisk-kontoen. (Børsen)

Netbanktyven kommer per mail

Efter at tyverier af danske bankkunders indeståender i form af netbankindbrud for første gang blev en kendsgerning i slutningen af 2006 og fra en beskeden start voksede markant i 2007 har både antal og størrelsen af de succesrige indbrud stabiliseret sig i år. Det viser en opgørelse som bankernes egen organisation, Finansrådet, har udarbejdet for årets første seks måneder. (Børsen)

Dagens aviser:
Få automatisk dagens avisresumeer sendt til din indbakke hver morgen. Opret dig som bruger på Computerworld.dk og sæt "Dagens aviser om it" på overvågning med Computerworld Nyhedsovervågning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere