Artikel top billede

Morten Messerschmidt (DF) er "pænt utilfreds" med justitsministerens måde at håndtere kontroversiel rapport.

DF bomber minister med spørgsmål om overvågning

DF's Morten Messerschmidt raser med spørgsmålsregn mod justitsminister i sag om kontroversiel EU-rapport, der foreslår total-overvågning i Danmark og EU.

Den stærkt kontroversielle Future Group-rapport, der foreslår vidtgående overvågning i Danmark og resten af EU, har fået Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt til at tæppebombe den nytiltrådte justitsminister Brian Mikkelsen (K) med en byge af spørgsmål.

Den vidtgående rapport, som i august blev lækket af borgerrettigheds-organisationen Statewatch foreslår massiv overvågning i form af blandt andet ubemandede dronefly, skærpet internet-overvågning og et fælles juridisk område mellem EU og USA, der gennem en Euro-atlantisk pagt i kampen mod terror skal gøre det muligt at udveksle personoplysninger.

I løbet af september har Morten Messerscmidt fra Dansk Folkeparto stillet mindst seks forskellige spørgsmål om rapporten til justitsministeren.

Han vil blandt andet have præciseret, hvorvidt ministeren vil fremme eller modarbejde forslaget om indførelse af ubemandede overvågningsdroner til brug for politiet.

"Det der med helt generel overvågning, det er altså ikke holdbart. Jeg tror, at det er meget få mennesker, der vil føle sig trygge ved at vide, at der er nogen, der sidder og holder øje med deres aktiviteter på internettet," siger Morten Messerschmidt.

I et andet spørgsmål afkræver Morten Messerschmidt derfor justitsministeren et svar på, hvorvidt ministeren har i sinde at fremme eller modarbejde forslaget fra den såkaldte »Future Group« i EU om indførelse af total kontrol og overvågning af al trafik på internettet efter kinesisk mønster.

Morten Messerschmidt lægger overfor Computerworld ikke skjul på, at han er "pænt utilfreds" med den nuværende konservative formand, tidligere justitsminister Lene Espersens, måde at orientere Europaudvalget om den kontroversielle rapport.

Netop derfor lader han nu spørgsmålene hagle ned over justitsministerens bord, der i mellemtiden er blevet besat af tidligere kulturminister Brian Mikkelsen.

"Det er lidt mit indtryk, at man i øjeblikket bruger terrorbekæmpelse som en slags undskyldning for at gennemføre nogle ret vidtrækkende begrænsninger i de almindelige borgerfriheder. Og det synes jeg man skal være meget betænkelig ved," giver Morten Messerschmidt som begrundelse for rækken af paragraf-20 spørgsmål, som suppleres med spørgsmål gennem Retsudvalget.

Ifølge Morten Messerschmidt virker det "noget kontraproduktivt" at man skræmmer folk væk fra internettet ved at lave overvågning, når man ifølge ham har gjort rigtig meget for at opbygge tilliden til e-handel og Den Digitale Signatur, forklarer han.

Computerworld fortalte allerede i august at flere medlemmer af Europaudvalget var utilfredse med justitsministerens manglende orientering om den vidtrækkende rapport fra Future Group.

Kritikken gik på justitsministerens manglende personlige fremmøde, manglende mundtlig debat, at referatet af rapporten var ufyldestgørende og kursorisk. ´

Desuden blev den kontroversielle rapport ikke rundsendt til rådsmedlemmerne.

Morten Messerschmidt mener, at fremgangsmåden er i strid med den tråd der ligger for Europaudvalgets arbejde, nemlig at udvalgsmedlemmerne får en mere grundig indføring i, præcis hvad der lægges op til.

På vej til overordnet rolle

Morten Messerschmidt mener, at Future Group-rapportens forslag understreger, at EU er på vej til en overordnet rolle i forhold til dansk lovgivning.

"Sommerens begivenheder med Metock-dommen har jo nu gjort det klart for selv den hårdeste benægter, at EU dag for dag æder sig længere og længere ind på vores egen suverænitet og nationalstat. Med det her forslag bliver der jo nærmest oprettet et europæisk FBI " siger han.

Samtidig understreger han, at DF ikke vil støtte fritflydende personoplysniger inden for EU. Der er simpelthen for stor forskel på de enkelte lande, forklarer han.

"Det kan godt være, at jeg har tillid til, at man i Sverige kan håndtere danskeres personoplysninger uden problemer. Men jeg har ikke samme tillid til, at det samme kan lade sig gøre i Bulgarien eller Rumænien, hvor halvdelen af administrationen er gennemkorrupt, og hvor vi overhovedet ikke kan være sikre på at sådanne data ikke misbruges på den ene eller anden måde," siger han.

Læs alle spørgsmålene fra Morten Messerschmidt her:

S 2479 (11-09-2008) - Om »Future Group«.

Morten Messerschmidt (DF) til justitsministeren (Lene Espersen)

Spørgsmål: Agter ministeren at fremme eller modarbejde forslaget fra den såkaldte »Future Group« i EU om indførelse af ubemandede overvågningsdroner til brug for politiet?

S 2478 (11-09-2008) - Om »Future Group«.

Morten Messerschmidt (DF) til justitsministeren (Lene Espersen)

Spørgsmål: Agter ministeren at fremme eller modarbejde forslaget fra den såkaldte »Future Group« i EU om indførelse af total kontrol og overvågning af al trafik på internettet efter kinesisk mønster?

S 2481 (11-09-2008) - Om »Future Group«.

Morten Messerschmidt (DF) til justitsministeren (Lene Espersen)
Spørgsmål: Agter ministeren at fremme eller modarbejde forslaget fra den såkaldte »Future Group« i EU om at indføre lovgivning, der tillader uindskrænket deling af data opnået ved monitorering af internettet, emailkorrespondance, telefoni, herunder internettelefoni, videoovervågning m.v. med myndigheder i USA?

S 2480 (11-09-2008) - Om »Future Group«.

Morten Messerschmidt (DF) til justitsministeren (Lene Espersen)
Spørgsmål: Agter ministeren at fremme eller modarbejde forslaget fra den såkaldte »Future Group« i EU om at gøre hele RIA-området til et fælles anliggende mellem EU og USA?

S 2482 (11-09-2008) - Om »Future Group«.

Morten Messerschmidt (DF) til justitsministeren (Lene Espersen)
Spørgsmål: Agter ministeren at fremme eller modarbejde forslaget fra den såkaldte »Future Group« i EU om indførelse en fælleseuropæisk politstyrke, der har beføjelser både i og uden for EU, og som også kan indsættes uden for EU?

Retsudvalget

Til: Justitsministeren
Dato: 11. september 2008

Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
REU alm. del - spørgsmål stillet af ikkemedlem af udvalget (MFU)

Spørgsmål 1119

Ministeren bedes oplyse, hvad konsekvensen vil være for det danske data- og personbeskyttelsesniveau, hvis anbefalingerne fra EU's såkaldte "Future Group" følges?




IT-JOB

SporingsGruppen ApS

Frontend-udvikler

Danske Commodities A/S

IT Systems Engineer

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Backend-udvikler til ny platform i Azure

Queue-it ApS

Team Lead Engineering
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere