Artikel top billede

Internet Explorer 8 i karambolage med XP

Microsoft havde kun lige nået at lægge den nye beta-version af Internet Explorer ud til fri download, før de første problemer meldte deres ankomst. Det er XP-brugerne, der risikerer at blive ramt.

I går kunne Microsoft glæde sig over at lægge den nye betaversion af den meget omtalte Internet Explorer 8 ud til download. I dag viser de første problemer sig så.

Microsoft advarer på sin IE-blog de brugere, der har installeret XP SP3 om, at man ikke vil kunne afinstallere den nye browser igen.

"Hvis du vælger at opgradere, vil Windows XP SP3 og IE8 Beta2 blive permanente. Du vil stadig være i stand til at opgradere til kommende versioner af IE8, når de bliver tilgængelige, men du vil ikke kunne afinstallere dem igen," står der på bloggen.

Et lignende problem opstod, da SP3 til XP blev lanceret.

Dengang advarede softwareselskabet brugerne om, at man kun kunne nedgradere fra IE7 til IE6, hvis man først afinstallerede service pack'en.

Ifølge Microsoft opstår problemet denne gang kun, hvis man har installeret SP3 efter at have installeret den første beta-version af Internet Explorer 8.

Sådan undgår du problemet

For at undgå den noget fastlåste situation skal man ifølge Microsoft først afinstallere XP SP3, dernæst afinstallere IE8 Beta1.

Derefter skal man installere SP3 efterfulgt af den nye beta-version af Internet Explorer 8.

Til trods for den lidt uheldige start er der ellers store forventninger til den nye Explorer, der byder på flere nyskabelser i forhold til den nuværende browser fra Microsoft.

Blandt andet er den forsynet med filtre, der skal kunne sætte en stopper for phishing- og cross-site scripting-angreb.

Phishing-filteret Smart Screen er baseret på den teknologi, der allerede benyttes i IE7.

Samtidig byder IE8 på bedre kontrol med de data, der indsamles om din webadfærd med en række nye privacy-features.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere