Artikel top billede

Alene i løbet af det første halve år af 2008 solgte Nokia 38,5 millioner mobiltelefoner i Kina, hvilket resulterede i en omsætning på over 25 milliarder kroner.

Nokia stor-sælger på det kinesiske marked

Det kinesiske marked for mobiltelefoner fortsætter med at eksplodere, fortæller Nokias CEO. Alene i 2008 har telegiganten solgt næsten 40 millioner mobiler i landet.

Mens alverdens atleter i de kommende uger vil kæmpe om at være bedst i alt fra laserjolle til længdespring, har teleindustrien allerede godt gang i sine egne lege; kampen om at vinde det kinesiske telemarked.

Og mens præmierne ved det almindelige OL er noget beskedne, så er det langt fra tilfældet i teleindustriens egen konkurrence.

Selvom Kina allerede i dag er verdens største marked for mobiltelefoner, er der nemlig stadig masser af vækst-potentiale.

"Jeg tror, at der stadig er masser af plads tilbage, når det kommer til penetrationen," siger Nokias CEO Olli-Pekka Kallasvuo til Wall Street Journal.

Omkring halvdelen af kineserne, 600 millioner, ejer i dag en mobiltelefon. Det tal vil stige markant, efterhånden som flere og flere kinesere begynder at eje mobiltelefoner.

Nokia suverænt i spidsen

Nokia står allerede nu til at vinde tele-konkurrencen i Kina, da det finske selskab har en markedsandel i landet på omkring 40 procent, foran konkurrenterne Motorola og Samsung.

Alene i løbet af det første halve år af 2008 solgte Nokia 38,5 millioner mobiltelefoner i Kina, hvilket resulterede i en omsætning på over 25 milliarder kroner.

Olli-Pekka Kallasvuo forklarer til Wall Street Journal, at succesen skyldes, at Nokia har en meget bred vifte af telefoner på det kinesiske marked, ligesom selskabets distributions-netværk når helt ud i de fjerneste afkroge af det kæmpe land.

Kina er allerede i dag Nokias største marked, men også Indien er godt på vej. Her ejer omkring 24 procent af befolkningen en mobil. Til sammenligning er tallet i Europa på over 100 procent, fordi mange mennesker ejer mere end én mobiltelefon.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere