Artikel top billede

En dygtig chef kan sin præsentation i søvne

Klumme: PowerPoint-præsentationer skal være ordentligt forberedt og udført. Det magter de færreste ledere, og det er en skam. Få gode råd til, hvordan du bliver mere overbevisende.

Når jeg sidder (tilbagelænet) og forsøger at forstå, hvad pointen egentlig er med farverne, clip- og Word-art’erne, animationerne, lydene og al den overflødige tekst, der strømmer ud fra lyskanonen for at blive præsenteret af en hurtigtalende, usikker og tydeligt nervøs leder (høj som mellem) … tænker jeg på vores strømlinede verdenskendte it-brugervenlighedsekspert Jakob Nielsen.

Hans mantra er simplicitet. Og hvis bare nogle af Nielsens brugervenligheds-principper var blevet overført til PPT-verdenen, så ville de timelange og kedsommelige foredrag blive mere informative og trimmede ind til benet, og dermed mere relevante og interessante.

Skulle Jakob Nielsen så hive fat i cheferne til en komprimeret omgang ’ppt for C-ummies’, ville han sikkert bede dem om at undlade at skabe præsentationerne selv. Det går bare ikke.

Kom med hovedpointerne, men overlad ’teknikken’ og opsætningen til andre. Men cheferne skal vende tilbage, kigge på den færdige præsentation, vurdere den og få andre til at rette den til igen, om nødvendigt.

Virker uvidende

Til gengæld skal han kunne huske den i søvne. En rigtig chef kigger nemlig ud på sine medarbejdere, når han præsenterer og ikke på lærredet. Øjenkontakt! Chefen skal vide, hvad han vil sige og hvad, der står på slidene. Han forekommer hurtigt uvidende, hvis han søger tryghed i det skrevne bag ham.

Nu, da Jakob hellere vil prædike web i USA’s solskinsstat (og hvem ville ikke hellere det?), er der heldigvis dukket et hav af PowerPoint-eksperter op i forskellige udklædninger lige fra psykologer over skolelærere til konsulenter, som alle sammen er klar til at hjælpe cheferne med præsentationsteknik og indhold.

Gå i spænd med modtagerne

Kosslyn – en af de nyeste stjerner på ppt-himlen – har lagt hele sit psykologhjerte ind i udarbejdelsen af otte psykologiske principper og en tilhørende bog. Forholdsvist højtflyvende med tendens til det banale. Men dog alligevel værd at bladre igennem efter tips og tricks for ppt-entusiasterne og andre, der jævnligt præsenterer.

Han fremhæver blandt andet, at man skal gå i spænd med modtagerne på både mål og indhold (forventnings-afstemning og viden om, hvem modtagerne er) og at man skal dirigere modtagerne hen mod det vigtige i præsentationen. Og så har han en masse gode tips til det grafiske.

Men det er ikke så let. En af mine andre yndlingseksperter på området, den pragmatiske Guy Kawasaki (gammel Apple-mand og psykolog med rødder i surfermiljøet), har dog gjort en del af forarbejdet med en simpel og genial regel: 10/20/30-reglen.

En PowerPoint præsentation skal indeholde 10 slides, vare 20 minutter og skriftstørrelsen må ikke være mindre end 30.

10 slides er det optimale, fordi modtagerne ikke kan overskue mere på en gang. 20 minutter til selve præsentationen er også mere end rigelig for vores opfattelsesevne, og har du afsat en time til præsentationen, kan du jo snildt bruge de sidste 40 minutter til at uddybe og diskutere områder af din præsentation.

Den store skrift skal bruges, så alle kan læse, hvad der står. Mere tekst gør i øvrigt heller ikke præsentationen mere overbevisende. Tværtimod.

Tænk simplicitet, relevans, indhold og præsentationsteknik næste gang, du står foran dine medarbejdere med en præsentation, du kender til hudløshed og har fået andre til at lave. Det værste, der kan ske, er, at det ikke er alle, som falder i søvn, mens de drømmer sig langt væk til solen sammen med Jakob Nielsen.

Kristian Fischer er managementkonsulent
i PA Consulting Group.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere