Siden Apple for tre år siden lancerede deres Studio Display på 27” og med 5K-opløsning, har denne kostbare (omkring 13.000 kroner for basisversionen) skærm været mange professionelles drøm.
Nu melder Asus hårdt ud med en 5K-model i deres ProArt-produktfamilie: PA27JCV har omtrent de samme basis-specs som Apples 5K’er, men prisen ligger på mere humane 6.599 kroner
Som sædvanlig siger et billede mere end tusinde ord: Asus har denne gang ingen ambitioner om at gå Apple – eller B&O – i bedene og kreere overlækre produkter bygget af kostbart, poleret, massivt aluminium og tilsat et højtråbende formsprog.
5K – Hvorfor og hvordan?
Panelet på PA27JCV har en regulær 5K-opløsning på 5.120 (B) x 2.880 (H) pixel – samme 1,78-forhold som en 4K-skærm med 3.840 x 2.160 pixel.
Du kan også finde UltraWide 5K-skærme, som kan have en opløsning på for eksempel 5.120 x 2.160 eller 1.440 pixel. ”2.160” fortæller den skarpe læser, at sådan et panel er en 4K-type med ekstra bredde. Og står der ”1.440”, svarer panelets reelle detaljering til 2K.
Selve 5K-panelet på PA27JCV er baseret på IPS (In-Plane Switching) teknologi, som er kendt for at levere høj lysstyrke, klare farver, brede betragtningsvinkler, hurtige pixel-responstider og god økonomi.
Asus har til denne model spenderet en Black-version, der forbedrer det medfødte, begrænsede kontrastforhold, så mørke billeder virker mindre grålige, end de ellers kan være med IPS.
Hvorfor-delen af spørgsmålet giver egentlig sig selv, for opløsning eller detaljering kan ingen vel få for meget af på en skærm?
Og dog, for hvis du for det meste arbejder med Word og Excel og stadig vil have et letlæseligt skriftbillede, bør du skrue op for zoom-faktoren. Og så er du lige vidt og kan lige så godt vælge 4K – alt andet lige – og have lidt penge til overs til andre gode ting.
Selve 5K-panelet på PA27JCV er baseret på IPS (In-Plane Switching) teknologi, som er kendt for at levere høj lysstyrke, klare farver, brede betragtningsvinkler, hurtige pixel-responstider og god økonomi. Asus har til denne model spenderet en Black-version, der forbedrer det medfødte, begrænsede kontrastforhold, så mørke billeder virker mindre grålige, end de ellers kan være med IPS.
Vampyrsikker panelcoating
Da jeg udpakkede skærmen i mit stærkt oplyste værksted/testlab, bemærkede jeg straks, at jeg slap for at se mit spejlbillede på den matsorte skærmoverflade. Teknikken bag denne egenskab kalder Asus LuxPixel.
LuxPixel og lignende teknologier er ved at blive en af tidens LCD-trends, som jeg støtter helhjertet – og bruger som argument for ikke at smide en masse mønt efter en skærm med et fedt OLED-panel og/eller et blankt frontglas.
Asus PA279CV, som jeg testede i maj 2024 for Computerworld, havde og har en høj grad af refleksfrihed. Den nye PA27JCV er imidlertid så mange hugtænder bedre på dette punkt, at jeg nu føler mig som Dracula – der ligesom andre vampyrer hverken kaster skygger eller kan ses i et spejl.
Min primære arbejdsplads i kælderkontoret er indrettet til tidligere tiders skærme, der var baseret på billedrør og havde meget lav lysstyrke.
Der er lys på tastaturet og dokumenter på konceptholderen, men der er intet direkte indfaldende lys på skærmen(e).
Det går selvfølgelig også fint med en skærm som PA27JCV, og ydermere performer denne Asus-model praktisk talt lige så godt i værkstedet eller i dagslys i spisestuen i stueetagen.
Heraf kan det udledes, at denne 5K-skærm må kunne forbedre arbejdsmiljøet i storrumskontorer, hvor der både kan være adskillige lyskilder med varierende farvetemperatur og store vinduespartier.
Det er forhold, som kan være gift for alt andet skærmarbejde end tekstbehandling med sorte tegn på en hvid skærm.
Fuld plade i feature-bingo
Det svære ved at beskrive en skærm som Asus PA27JCV er ikke at starte fra begyndelsen i informationen på hjemmesiden eller i pressematerialet.
Udfordringen er holde læserne vågne hele vejen.
Heldigvis er skærmen så gennemtænkt, at du kan nøjes med at følge illustrationerne og QR-koderne i den medfølgende ”manual” på fire sider i A5-format.
Hvis din computer blot kan tale HDMI eller USB-C, kan du bruge et af de medfølgende signalkabler. Så er det nok at tænde for skærmen på det overdiskrete betjeningspanel nederst til højre på fronten og vente på, at den automatiske indgangsvælger vågner op.
I forhold til nogle skærme med OLED eller andre blanke paneltyper, kan billedet på PA27JCV umiddelbart virke lidt tamt.
Det er ikke nødvendigvis tilfældet, men det kan være smart at gå ind i menusystemet og aktivere det ProArt-forvalg, der passer til indholdet. Der er rigeligt at vælge imellem.
Men hvordan finder man så rundt i alle de forskellige finindstillinger på skærmen?
Mit bedste råd lyder: Lad være!
En grundlæggende profil slipper du ikke for at vælge, og hvis du skal bruge PA27JCV til almindeligt skærmarbejde, kan ”sRGB” være et godt sted at starte.
Ifølge skærmens individuelle Calman-kalibrering er den så præcis, at du næsten kun kan få et teknisk dårligere billede, hvis du begynder at pille på egen hånd. Farverummet (gamut) er helt oppe på 99 % dækning med DCI-P3, 100 % med sRGB og 95 % med Adobe RGB.
Du behøver heller ikke tænde skærmen om morgenen, inden du brygger kaffe eller lignende at vågne på. Den kræver ingen forvarmning, for en sensor styrer baglyset. Og endnu en sensor kan registrere rumlyset og fintrimme skærmens indstillinger efter de aktuelle forhold – lysstyrke og farvetemperatur.
Ergonomi og tilslutninger
En væsentlig del af komforten ved it-arbejde afhænger af skærmfodens udformning og kvalitet. PA27JCV bruger den samme standardmodel som andre 27-tommere fra Asus, og den skuffer ikke.
Dog er jeg noget undervældet af fodens såkaldte kabelstyring (cable management), som består af et elliptisk hul gennem fodens sokkel og skal gøre det nemt at få styr på de op til syv kabler – foruden strømkablet – der kan tilsluttes.
Blot med et strømkabel, et USB-C-kabel og et DisplayPort-kabel bliver det svært at dreje skærmen – og nærmest umuligt justere dens højde.
Moderne kvalitetskabler kan være forbandet stive, så de får svært ved at følge med op og ned, når de skal tvinges ind og ud gennem et alt for lille hul i en faststående sokkel.
Hos mig bliver cable management nemt til chaos management. Et kønt syn er det ikke, men det er nemt at ændre enhver konfiguration.
Hvis jeg skulle blive ramt af et seriøst tilfælde af oprydningsvanvid, ville jeg glemme alt om nåleøjet til Lukasevangeliets kamel og binde kablerne sammen med strips eller velcrobånd, hvorefter de kan bundtes i en ”strømpe”.
Helt problemfri Apple-inklusion
”Studio Display-specs til den halve pris” var min indgangsbøn til denne test. Holder det løfte?
Det korte svar er ”ja”.
Og endnu en god nyhed er, at det ikke stiller særlige krav til brugerens indsigt eller kabelsamling at inkludere en Asus PA27JCV i et Apple-økosystem. Jeg var ellers lidt nervøs, for Asus-skærmen er ikke Thunderbolt-kompatibel, men kører ”kun” USB-C, DisplayPort, HDMI og USB-A med mere.
I kraft af Apple-begejstringen hos min gamle ven og støttepædagog, Michael Hagelund, har det været dejligt nemt at tjekke denne dimension ved skærmen.
Michael slæbte sin MacBook Pro og iMac 27” med Retina 5K-skærm og 500 nit lysstyrke hjem til mig, og så var der dømt fri leg.
Vi lagde ud med at sammenkoble MacBook Pro’en med Asus-skærmen ved hjælp af et Thunderbolt 4-kabel.
Det gik fint: MacBook’en fik strøm fra Asus og fyldte helt uden problemer skærmen med skønne 5K-billeder. De samme billeder satte vi iMac’en til at vise, og så gik vi ellers i gang med at sammenligne.
Når det gælder egenskaber som detaljering, farverum og ro i billederne, kunne vi hurtigt enes om, at de to 27”-skærme var meget jævnbyrdige.
Den mest signifikante forskel skyldtes skærmenes frontglas – blankt glas på iMac’en og refleksfri LuxPixel-coating på Asus’en.
Hvis der ikke er for mange lyskilder og vinduer til at skabe generende reflekser i et rum, kan Apples blanke glas give billederne en ekstra dimension af lækkerhed. Omvendt kan en refleksfri skærm være et bedre værktøj i et mere allround rum.
Det imødekommer Apple dog, ved at tilbyde en 'nanotekstur' til Studio Display. En detalje, som der skal betales yderlige 2.700 kroner for, hvilket bringer listeprisen op på 16.699 kroner.
En skærm i et ProArt-økosystem
De tider er for længst forbi, da en skærm blot var en billedgengiver, som man satte til en videoudgang på en computer. Dette gør man naturligvis stadig, men måden…
Med en skærmdiagonal på 27 tommer er Asus PA27JCV ikke ligefrem en transportabel sag.
Den hører hjemme på en dedikeret it-arbejdsplads, hvor den kan være en perfekt partner for en kraftfuld desktop-pc.
Men da skærmen også kan føde andre enheder med op til 96 watt via USB-C, vil det være oplagt at bruge den som dock for en laptop i den tunge ende – sådan en type, der bliver stadig mere udbredt blandt content creators.
Hvis du altid har en power-laptop med i håndbagagen, giver det mening at kunne slutte den til en stor skærm, når du lejlighedsvis lægger vejen forbi firmaet eller hjemmekontoret.
Til det formål har Asus udstyret 5K-skærmen – og flere andre modeller – med en såkaldt KVM (Keyboard/Video/Mouse) funktionalitet. Det vil sige, at du kan tilgå skærmen fra to forskellige computere – og bruge det samme tastatur med tilhørende mus på begge maskiner. Det sparer lidt bordplads og en smule penge.
Daisy-chain er endnu et importeret it-begreb, som kan oversættes til noget i retning af serieforbindelse af et antal enheder af samme type, for eksempel nogle skærme eller diskdrev. Det smarte ved teknikken er, at der – ud over strøm – blot kræves en enkel DisplayPort-kabelforbindelse mellem hver enhed. Ifølge Asus er det muligt at daisy-chaine op til fire skærme.
Konklusion
Asus ProArt PA27JCV definerer et nyt niveau for computerskærme med 5K-opløsning.
Denne skærm leverer et flot 5K-billede under selv de mest krævende lysforhold og byder på en imponerende udstyrsliste til en attraktiv pris.
Hvis en Studio Display-skærm på 27” har været din drøm om et seriøst arbejdsredskab, og der må stå Asus på din næste monitor, kan du nu arbejde på samme specifikationsniveau og få råd til to skærme i denne klasse.
