Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

(Foto: Sam Torres/Unsplash)

Microsoft med prisbommert: Glemte prisstigning

Den opdaterede prisliste for april var fejlbehæftet. Et lille antal kunder kan dog glæde sig.

En række Microsoft-prisstigninger trådte i kraft 1. april.

Blandt disse prisstigninger var muligheden for mere fleksibel betaling for en række Copilot-licenser. Men hvis kunderne benyttede muligheden for at betale månedligt, ville prisen stige med fem procent.

På Microsofts månedlige prisliste for april måned, havde selskabet dog glemt at inkludere stigtningen for Microsoft 365 Copilot, Microsoft 365 Copilot for Sales og Microsoft 365 Copilot for Service.

Dette kan muligvis have bragt glæde til en række kunder, men fejlen blev rettet hurtigt efter.

"De licensbaserede prislister for april, der blev udgivet den 1. april 2025, indeholdt forkerte priser for månedlige betalingsplaner med årlig binding for Microsoft 365 Copilot, Microsoft 365 Copilot for Sales og Microsoft 365 Copilot for Service," skriver selskabet i en besked til partnerne og fortsætter:

"I henhold til meddelelsen fra december 2024 om fleksibel betaling for Microsoft 365 Copilot burde priserne have været 5 procent højere ved månedlig betaling. Prisfejlene er nu rettet i Partner Center-kataloget, og de reviderede prislister er tilgængelige for download."

Ifølge mediet The Register har et lille antal kunder dog muligvis kunnet glæde sig over fejlen.

Hvis en kunde har nået at købe, inden rettelsen skete, vil Microsoft nemlig give kunden varen til den pris, den blev bestilt til.

Hvis kunden ikke har nået det inden rettelsen, er det den korrekte – og højere pris, der gælder.



White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis