Artikel top billede

Giv os nu den it-bro til Jylland

ComputerViews: Glem klynkeriet. Kom ind i debatten. Tænk kreativt. Sådan lyder rådene fra en journalist til de it-virksomheder, der savner en bedre mediedækning.

ComputerViews: Som it-journalist bliver jeg nogle gange ringet op af it-firmaer, der siger: “Nu skal I bare høre en rigtig god historie. Historien handler om et it-system, der virker. I skriver nemlig altid, når det ikke virker, snøft, snøft.”

Et it-system, der virker. Tænk lige over det. Gab, hvad er nyheden.

Hvis der ikke kan udtrækkes et eller andet nyt perspektiv eller en markant læring ud af sådan en historie, så er det simpelthen ikke en spændende historie.

Der findes mange gode it-projekter derude, som fortjener at blive beskrevet, men hånden på hjertet: Du vil garanteret kun selv læse historien, hvis du kunne lære noget af den.

Jeg plejer altid at sige til dem, der ringer ind med historier, hvis eneste pointe er, at systemet virker: “Hvornår har I sidst set Morgenavisen Jyllands-Posten skrive om en motortrafikvej, der virker? Men hvis to byveje i Holsterbro koster syv menneskeliv på et år. Haps. Så havner den på forsiden, og hele mediemøllen går i gang, til en ansvarlig er blevet fanget i blitz-lys fra kameraer”.

Her er pointen

Nu kommer det interessante, som it-firmaer måske kan lære noget af:

Hvis der kommer en ide eller plan, der er så ambitiøs, at den er tæt på fuldstændig utopisk.

Og samtidig potentielt berører et hav af mennesker. Lad os sige ideen om en bro over Kattegat.

Bang. Så havner den på forsiden af Morgenavisen Jyllands-Posten og resten af dagbladene, der løber den hele vejen ind ad døren hos statsministeren.

Virksomhederne skal tørre øjnene

Pointen: It-firmaer kan komme med ideer og ambitioner, der på andre end de rent tekniske områder rammer samfundsdebatten.

Hvor var EPJ-firmaer under valgkampen med rapporterne, der fortalte, at fejlmedicineringen i Danmark kan halveres ved hjælp af it?

Hvor var trafik-it-firmaerne med budskabet om, at bilkøer ind til København kan halveres ved hjælp af trafik-it?

Hvor var ESDH-leverandørerne med budskabet om, at vi kan frigøre hænder i det offentlige ved hjælp af ESDH-systemer?

End ikke FESD-enheden har lavet business cases for de enkelte ESDH-projekter, men hvorfor ikke lave en business-case for samtlige kommuner, regioner og staten?

Hvilken politiker kan sige nej til en så indlysende god it-investering? Hold fast i, at it er en af de mest afgørende faktorer for væksten.

Men bliver historierne om, hvor it i fremtiden kan skabe vækst ikke fortalt, så skal danskerne vente på, at ideerne selv siver ind på gangene på Christiansborg, de bonede gulve i direktionslokaler og ind på topembedsmændenes kontorer.

Det er vigtigt for it-branchens fremtid, at virksomhederne tørrer øjnene, finder de kreative ideer frem og tør blande sig i debatten.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

05. december 2024 | Læs mere


People Tech 2024: Sådan gør du din gode arbejdsplads endnu bedre

Du får indsigt i de nyeste trends, hvor udviklingen går hen, masser af inspiration fra andres erfaringer samt god tid til netværk – og værdifuld indsigt i mulighederne for at effektivisere løn- og HR-processer, understøtter nye arbejdsformer og helt basalt skabe grundlaget for at skabe en bedre og mere attraktiv arbejdsplads.

11. december 2024 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

06. januar 2025 | Læs mere