Artikel top billede

It-firma giver forældre adgang til børns sundhedsdata

Mens sundhed.dk og apoteket.dk ikke kan give forældre adgang til deres børns data, har et århusiansk it-firma lavet portal for de yngste og deres forældre.

Mens sundhed.dk og apoteket.dk bakser med at give forældre adgang til deres børns data, har et århusiansk it-firma oprettet en succesfuld portal med børns sundhedsdata.

Firmaet Novax med 25 ansatte laver primært journalsystemer til blandt andet speciallæger, men har oprettet portalen sundhedsvejen.dk, hvor nybagte forældre har adgang til data fra sundhedsplejerskeren i årene efter fødslen og senere hos skole-sundhedsplejesken.

Sundhedsvejen.dk er beregnet til, at familien kan kommunikere med sundhedsplejersken via e-mail - altså et supplement til sundhedsplejerskens hjemmebesøg og notaterne i "barnets bog". Og det er også fra sundhedsplejersken, man skal have et password for at kunne logge ind ved hjælp af cpr-nummeret.

Kan udbygges

Novax så et marked i kommuner, der vil give borgerne ekstra digitale sundhedsydelser, og foreløbig har 23 kommuner tilmeldt sig ordningen.

”Hos de store offentlige portaler, tager ændringer ofte lang tid. Vores løsning kan senere udbygges til også at have data om medicinoplysninger og vacinationsdata,” siger projektkonsulent Michael Gram fra Novax.

Han forklarer, at kommunerne leverer data om, hvilken forælder, der er ansvarlig for barnet, hvorefter personen får en adgangskode af sundhedsplejersken.

Firmaet mente, at en løsning med digital signatur ikke var gangbar.

”Det ville være for bøvlet for forældre, at de skulle til at skaffe sig en signatur. Samtidig ville vores omkostninger være for store,” siger Michael Gram.

Han forklarer dog, at portalen har data koblet på cpr-nummeret til barnets data, hvilket gør, at man let vil kunne koble det videre på en signatur-adgang hos sundhed.dk eller borger.dk.

Novax vil da heller ikke udelukke et samarbejde med store offentlige portaler, forklarer projektkonsulenten.

Men i øjeblikket tilmelder flere og flere kommuner sig ordningen, oplyser Michael Gram.

Problemer hos sundhed.dk

Tidligere kunne Computerworld afsløret, at forældre med børn under 15 år, ikke har adgang til deres børns sundhedsdata.

På apoteket.dk kan forældrene heller ikke bestille receptpligtig medicin til deres børn, hvis de er under 15 år.

Nu vil regionernes formand, Bent Hansen, og resten af bestyrelsen i sundhed.dk se på problemet.

Måske de vil skele til Novax, der altså trækker data fra kommunerne, og på den måde får lavet en kobling fra barnet til forældre med forældremyndigheden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren