Artikel top billede

Signatur-udbud lakker mod enden

TDC og PBS er gået sammen som eneste leverandør, der vil videreføre den digitale signatur. "Dialog baseret udbudsproces" med IT - og Telestyrelsen føres bag lukkede døre.

I sidste uge sendte IT – og Telestyrelsen det endelig udbudsmateriale med kravspecifikation til det fælles selskab, TDC og PBS har oprettet sammen, i bestræbelsen på at vinde administrationen af den digitale signatur.

19. maj skal selskabet sende sit tilbud tilbage til styrelsen, der skal evaluere det.

Processen er led i den såkaldte 'dialog baseret udbudsproces', hvor TDC og PBS med det fælles selskab er eneste deltager.

Når IT– og Telestyrelsen har evalueret selskabernes svar, begynder den afsluttende forhandling.

Bag lukkede døre

Under processen holder parterne kortene tæt ind til kroppen.

Kommunikationsmedarbejder Anders Windfeld fra TDC vil kun røbe, at det går som det skal.

"Det går efter planen, og det er vi selvfølgelig glade for," siger han.

Han forklarer, at det er tredje gang IT- og Telestyrelsen sender et udkast til kravspecifikationer til TDC og PBS, som led i den dialog baserede udbudsproces.

Han vil ikke kommentere indholdet nærmere, men forklarer, at TDC og PBS agter at sendes et svar retur 19. maj.

Heller ikke fra PBS og TDC's nye fælles selskab har man kommentarer selve udbudsmaterialets indhold.

"Vi vil nu nærstudere indholdet af det seneste udbudsmateriale med henblik på at give endeligt tilbud inden fristen 19. maj," forklarer Johnny Bennedsen, der er direktør for det fælles selskab 'Selskabet af 24.08. 2007 A/S'.

"Men det vil ikke være passende, at jeg kommenterer på indholdet af materialet midt i det konstruktive forhandlingsforløb, som vi har med IT- og Telestyrelsen," siger han.

Hos IT – og Telestyrelsen vil man heller ikke drøfte indholdet af dialogen i medierne.

"Indtil kontrakten er underskrevet, offentliggør vi ikke udbudsmaterialet, idet der stadig vil være nogle kontraktmæssige forhold og tekniske afklaringer, der skal på plads," siger chef for den digitale signatur Palle H. Sørensen fra IT- og Telestyrelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren