Artikel top billede

Nye kæmpe-købere på banen i kampen om Yahoo

Nye pengestærke købere melder sig på banen i kampen om Yahoo. I horisonten tegner sig nu en internet-spiller med voldsomme kræfter og massiv styrke til at udfordre Google.

Det amerikanske medieselskab AOL – der ejes af Time Warner – er i intense forhandlinger med Yahoo om at kombinere de to selskabers internet-forretninger.

En aftale mellem parterne vil i givet fald kunne feje Microsoft helt af banen og give Yahoo en lejlighed til en gang for alle at afvise software-kæmpens overtagelsesforsøg af Yahoo.

Helt slået af banen er Microsoft dog ikke. For Microsoft forhandler i øjeblikket ifølge Wall Street Journal med Rupert Murdochs News Corp om et kombineret bud på Yahoo.

Lykkes det de to selskaber at nå frem til en kombineret overtagelse, ville det samle tre af internettets allerstørste selskaber under samme hat, nemlig News Corps MySpace, Microsofts MSN samt altså Yahoo.

Vil byde over Microsoft

Ifølge Wall Street Journal – som Rupert Murdoch ejer – planlægger AOL at byde over Microsoft, der har budt et par hundrede milliarder kroner for Yahoo.

Det eksakte beløb ligger ikke fast, i det der i betalingen ligger kursfølsomme aktier.

Samtidig arbejdes der i Yahoo på en aftale med Google om betalte søgeresultater, og tilsammen vil det kunne gøre AOL til et attraktivt alternativ til Microsoft for Yahoos aktionærer.

Det ændrer dog ikke på, at analytikere og investorer fortsat forventer, at Microsoft vil vinde slaget om Yahoo.

De nye muligheder vil dog kunne underbygge Yahoos bestræbelser på at hive flere penge ud af Microsoft, lyder vurderingen.

Et forenet bud fra Microsoft og News Corp, ville samtidig skabe et meget stort og helt centralt annoncerings-hub på nettet med nogle af de største sociale sites, et af de største inden for net-nyheder og et af de største inden for webbaseret e-mail.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

05. december 2024 | Læs mere


People Tech 2024: Sådan gør du din gode arbejdsplads endnu bedre

Du får indsigt i de nyeste trends, hvor udviklingen går hen, masser af inspiration fra andres erfaringer samt god tid til netværk – og værdifuld indsigt i mulighederne for at effektivisere løn- og HR-processer, understøtter nye arbejdsformer og helt basalt skabe grundlaget for at skabe en bedre og mere attraktiv arbejdsplads.

11. december 2024 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

06. januar 2025 | Læs mere