Artikel top billede

Danske Targit spurter frem i USA

Det danske BI-udviklingshus Targit oplever en enorm vækst i USA. Det danske marked udgør dog stadig halvdelen af omsætningen. Fokus på 'få klik' giver succes, fortæller Targits direktør.

Et af Danmarks største udviklingshuse inden for business intelligence, Targit, fortsatte salgsfremgangen i 2007.

Ifølge selskabet selv har det gennem de seneste tre år oplevet omsætningsrekord hver måned i forhold til samme periode de foregående år.

Det førte til en samlet omsætning i 2007 på 70 millioner kroner.

"Det fede ved omsætningen er, at det er et generelt flow fra kanalen, fra alle regioner, alle industrier, ikke større engangsindtægter," siger Morten Sandlykke.

Det havde selskabet til gengæld i 2006, hvor Targit var begunstiget af en ekstraordinær OEM-licensindtægt i omegnen af 10 millioner, hvilket fik omsætningen op på 70,6 millioner forrige år.

Ud af den samlede omsætning udgør OEM-salget godt 10 procent. Resten af salget sker gennem forhandler- og distributørkanalen.

Resultatet efter skat blev i 2007 på 1,4 millioner kroner, en markant nedgang fra forrige års 10,9 millioner.

Forklaringen på successen

Når Morten Sandlykke skal forklare, hvad der driver omsætningsfremgangen, peger han på to ting.

"Gartner Group og andre konsulenthuse taler om, at BI-segmentet er recession proof, forstået på den måde, at når det bliver sværere tider at drive forretning i, får virksomhederne nok mere fokus på at investere i nogle styringsværktøjer," siger Morten Sandlykke.

Fortsættes...

Så få klik som muligt

"Den anden ting er vores måde at se BI-markedet på. Hele agendaen i dagens BI-marked er ikke så meget, hvad man kan få adgang til, men hvordan, og det er lige nøjagtig vores kernekompetence," siger Targit-chefen med henvisning til selskabets fokus på at der skal være så få klik som muligt fra spørgsmål til svar.

Netop fokuset på færre klik ligger godt i tråd med udviklingen på BI-markedet, har Brian Troelsen fra analysehuset IDC tidligere vurderet.

"Tidligere har BI været forbeholdt specialisterne, men i takt med at BI bliver rullet ud til mere almindelige medarbejdere, skal det alt andet lige også være nemmere at bruge. Det er en generel trend i markedet, og her står Targit faktisk ret godt med deres 'færre klik'-koncept," mener analytikeren.

Dobbelt så stor vækst i USA

Selskabets hovedfokus er hjemmemarkedet, det vil sige Skandinavien, men primært Danmark, og USA.

"Vi har oplevet vækst på alle markeder, vi er på. Men den helt klart største vækst er på det amerikanske marked," siger administrerende direktør Morten Sandlykke fra Targit.

Her er selskabets omsætning nemlig vokset med 63 procent mod en generel vækst på 32 procent i forhandler- og distributørkanalen.

Og det er også her, at virksomheden vil lægge en del af kræfterne i år.

Selskabet er på få år gået fra seks til mand til i år forventede 20 mand.

Selvom det går stærkt i USA, udgør hjemmemarkedet dog stadig cirka 50 procent af selskabets samlede omsætning, mens det amerikanske marked udgør 26 procent.

Spurtet ud af 2008

Det danske marked accelererer stærkt med en vækst i første kvartal af 2008 på 47 procent.

"Vores budgetforventninger for første kvartal var en omsætning på 17,3 millioner, men vi har realiseret 22 millioner," siger Morten Sandlykke.

Selskabet forventer en omsætning i 2008 på 85 millioner kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere