MySpace Music indgår samarbejde med Sony BMG, Universal Music og Warner Music.
Den sociale netværkstjeneste vil blandt andet tilbyde download af musik samt reklamefinansieret lyd- og videostreaming.
Myspace-brugere skal betale for musikdownloads.
Musikken vil formentlig blive uden copyright-beskyttelse (DRM), forlyder det fra Myspace.
Ifølge Myspaces egne oplysninger er der 30 millioner Myspace-brugere, hvilket gør det til et attraktivt website for musiksleskaberne.
Desuden har Myspace allerede en stor bevidsthed blandt musikelskere, da websitets afdeling for musik og musikernes profiler er blandt de største på Myspace.
Det nye musiktilbud vil blive gjort klar i løbet af de næste par måneder.