Artikel top billede

Linux sikrer Novell Danmark pænt overskud

Novell i Danmark havde i sidste regnskabsår et overskud på linje med forrige år på trods af faldende kommissionsindtægter. Linux og brugerstyring var drivkraften.

Open source er med til at sikre Novell fremgang i Danmark.

Sådan ser det ellers umiddelbart ikke ud, når man nærstuderer regnskabet for Novell Danmark, der markedsfører Novells softwareprodukter i Danmark.

Kommissionsindtægterne er nemlig faldet med godt 2,5 millioner til 19,2 millioner kroner i sidste regnskabsår, der løber fra 1. november 2006 til 31. oktober 2007.

Selskabet oplyser ikke omsætningstal for det danske marked, men oplyser i stedet den kommission, som den danske afdeling får for salg af Novells produkter.

"Men vores faktiske omsætning, som jeg ikke må oplyse, voksede med 19 procent," siger administrerende direktør for Novell i Danmark, Ken Tomassen.

Resultatet nåede samme niveau som forrige regnskabsår med et overskud efter skat på 3,8 millioner kroner.

Linux og Identity Management

Drivkraften for Novell Danmark har været en meget positiv udvikling i salget af Linux-produkter og fortsat tilgang af nye partnere.

Faktisk har selskabet fordoblet salget af Linux-produkter sidste år.

Det er lidt mindre end moderselskabet, der efter en ny aftale med Microsoft meldte om en 243 procent stigning i Linux-salget.

Derudover har selskabet høstet stor succes gennem salg af Identity Management-produkter med en femdobling af licenssalget.

Samlet set voksede licenssalget med mere end 65 procent.

Det er specielt Identity Management-løsninger omkring brugerstyring, der spurter frem med en tredobling af omsætningen til blandt andet en række af de nye storkommuner og Region Midt.

Novell Danmarks direktør vurderer, at selskabet nu har en markedsandel på brugerstyring i kommunerne på en 25 til 30 procent.

Han peger blandt andet på, at det er en fordel "at være blandt verdens tre førende" på rettighedsområdet. De to andre selskaber i top tre er, ifølge Ken Tomassen, IBM og CA (Computer Associates).

Selskabet forventer også et positivt resultat for regnskabsåret 2007/08.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere