Artikel top billede

Apple på vej væk fra eksklusive iPhone-forhandlere

Apple er på vej væk fra sin model med alene at tillade særligt udvalgte teleselskaber at forhandle iPhonen. "Vi er ikke gift med en bestemt tilgang til markedet," lyder det pludselig fra Apple.

Apple kan være på vej væk fra sin udskældte salgsmodel, som selskabet ellers hidtil har kæmpet bravt for at holde fast i, når det handler om salget af iPhonen.

Hidtil har Apple alene solgt telefonen gennem særligt udvalgte forhandlere, som har haft retten til at sælge apparatet mod at betale en sum til Apple.

At der kan være et opbrud på vej understreges af, at to af Apples topchefer i løbet af blot to uger er kommet med hentydninger i den retning.

Senest er det selskabets finansdirektør, Peter Oppenheimer, der på en konference i USA i denne uge sagde, at strategien med de eksklusive partneraftaler "måske ikke den eneste vej at gå".

Vi er ikke gift

"Vi er ikke gift med en bestemt tilgang til markedet. Vores mål er at tage markedsandele. Vi er på vej ind i flere lande i Europa og Asien, og vi har fortsat tiltro til, at vi når vores mål med 10 millioner solgte iPhones i 2008," lyder det fra Peter Oppenheimer.

Lignende signaler kom Tim Cook, driftsdirektør i Apple, med i sidste uge. Han sagde tilsvarende, at Apple ikke er 'gift' med en bestemt salgsmodel, og at selskabet løbende vil evaluere hvert marked for at se, hvordan salget bedst kan optimeres.

I dag sælges iPhonen af AT&T i USA, af O2 i Storbritannien, af Orange i Frankrig og af T-Mobile i Tyskland.

Også herhjemme har Apple kæmpet indædt for at varetage den eksklusive salgsmodel.

Det fik danske Telekæden at føle, da kæden via forskellige kontakter i salgskanalen scorede et parti iPhones, som den dernæst satte til salg.

Efter en del ballade måtte Telekæden dog til sidst kapitulere og trække apparaterne væk fra det danske marked.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere