Artikel top billede

Microsoft klar med næste træk efter Yahoo-afslag

Microsoft gør sig klar til at skrue bissen på i kampen om Yahoo, når Yahoo-bestyrelsen senere mandag ventes formelt at sige nej til selskabets købs-tilbud.

Microsoft er klar til med næste træk, hvis Yahoo som ventet formelt afviser software-gigantens opkøbstilbud på 224 milliarder kroner i løbet af mandagen.

Microsoft er nemlig klar til at henvende sig direkte til Yahoos aktionærer med et kontant tilbud.

Dermed tager Microsofts charme-offensiv – som det hele tiden har ligget i kortene – nu formelt form af et regulært fjendtligt overtagelsesforsøg.

Yahoo har endnu ikke formelt afvist Microsofts tilbud, men mange amerikanske aviser har weekenden over erfaret, at beslutningen nu er taget i Yahoos ledelse, og at udmeldingen vil komme mandag.

Presse prisen op

Den kommer ikke som en overraskelse, i det Yahoo-stifter og direktør, Jerry Yang, hele tiden har arbejdet intenst for at finde en alternativ løsning til at lade sit livsværk sælge til Microsoft.

Det kan dog ikke udelukkes, at den ventede afvisning også har til formål at presse prisen for Yahoo op.

Den mulighed tror de amerikanske finansmarkeder i hvert fald, i det alene forventningen om, at Yahoo kunne presse prisen op, i fredags fik Yahoos aktiekurs til at stige ganske betragteligt.

Microsofts topchef, Steve Ballmer, virker stålsat i bestræbelserne på at overtage Yahoo.

Han skriver da også i sit brev til Yahoos bestyrelse, at Microsoft ”forbeholder sig retten til at tage alle nødvendige skridt” for at gennemføre købet.

Yahoos bestyrelse har taget postyret meget afdæmpet og mødtes ifølge Financial Times i fredags for for første gang at diskutere Microsofts tilbud.

Ifølge avisen er bestyrelsen enig om, at Microsoft i betydeligt omfang undervurderer Yahoos reelle værdi.

Yahoo ventes at sende et brev til Microsoft, hvor selskabet vil uddybe sin holdning.

Ifølge Financial Times vil Yahoos bestyrelse end ikke overveje tilbud på under 40 dollar per aktie – 12 dollar mere per aktie end Microsofts nuværende tilbud.

Microsoft var faktisk villig til at betale 43 dollar per aktie for et år siden, mener Financial Times at vide. Dengang var Yahoos aktiekurs endda helt nede på 28 dollar.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere