Mobil charmetrold fra Siemens

Siemens har designet en lækker mobiltelefon med masser af stil og masser af funktioner. Telefonen er ultralille og kan leveres med kamera. I stedet for en klap, skydes tastaturet ud fra bagsiden af telefonen, og det virker overbevisende. Knapperne er dog for små og upræcise.

Oser af stil

Sjældent falder man på halen over designet på en mobiltelefon, men med Siemens' nye sportscoupé forholder det sig anderledes.

Sportscoupé? Jo, SL55 matcher ligesom andre Siemens-mobiltelefoner modelbetegnelserne fra et andet tysk prestigeprodukt, Mercedes-Benz, hvor SL er navnet på de ypperste sportsvogne.

Siemens SL55 oser af stil med sine runde former, beskedne størrelse, solide kvalitet og højttaleren med det rå trådnet, der såmænd også kunne være taget fra kølergitteret på en hurtig bil.

Telefonen kan med sine godt otte centimeter i højden og en vægt på 79 gram næppe blive meget mindre, og telefonen ligger diskret i en lomme eller selv de mindste dametasker.

Siemens er ikke faldet for fristelsen til at montere en klap, der skal vippes ud med det tastatur, der ikke er blevet plads til på fronten. Tastaturet skydes i stedet frem fra bagsiden af telefonen.

Opkald modtages og afsluttes lynhurtigt blot ved at skyde tastaturet frem eller tilbage.
Opkald modtages og afsluttes lynhurtigt blot ved at skyde tastaturet frem eller tilbage, hvilket kan gøres med én finger. Når tastaturet er skudt tilbage, aktiveres tastaturlåsen automatisk, og lyset i farvedisplayet slukkes.

Hvis man vil ringe til et nummer i eksempelvis telefonbogen, behøver man ikke skyde tastaturet ud, men kan blot bladre rundt i telefonbogen med det lille joystick og ringe op.

På den måde bliver der langt fra mikrofon til mund, men lyden er i orden. Det føles dog mindre kejtet at tale i telefonen, når tastaturet er skudt ud, for så er der mere at holde fast i.

Problemer med at taste

Siemens SL55 har nærmest alle de funktioner, man kan forvente af en mobiltelefon i denne klasse, bortset fra Bluetooth, der er smart til et trådløst headset eller forbindelse til lommecomputeren eller den bærbare pc. Til det sidste må man i stedet bruge den infrarøde port.

Ellers kan man bruge GPRS-data til WAP-tjenester, downloade Java-programmer og hente e-mails eller MMS-multimediebeskeder via GPRS. Telefonen kan rumme 1,62 megabyte data, og det kan ikke udvides.

Telefonens kalender kan synkroniseres med Microsofts Outlook-program.

Det er primært den manglende Bluetooth og en lidt ringere batteritid, der på specifikationerne adskiller SL55 fra Siemens' limousine-model, den større S55,

SL55-modellens største fordel, det flotte design, giver desværre problemer med det lille tastatur, hvor det er svært at ramme de rigtige taster. Vi oplevede også, at telefonen ikke altid registrerer et tryk, selvom man hører et lille klik.

Man skal med andre ord trykke hårdt, hvis et telefonnummer skal nå op på otte cifre, og det er irriterende at skulle vænne sig til.

Siemens sælger et lille kamera, der kan monteres på SL55-modellen. Vi havde desværre ikke lejlighed til at teste kameraet, men billederne fra kameraet kan bruges til MMS'er, e-mails og baggrundstapet eller overføres via den infrarøde port.

Siemens SL55 sælges for omkring 3.600 kroner uden abonnement.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere