Se danskernes syn på, hvad vi mangler mest.
Politikernes højeste prioritet er at skaffe flere læger, sygeplejersker og SOSU-assistenter til landet.
Kun fem procent af danskerne mener, at it-specialister er den vigtigste faggruppe.
Det viser en ny meningsmåling analyseinstituttet Userneeds har udarbejdet for Computerworld.
"Tallene viser effekten af, at medierne - og navnligt de elektroniske - under hele valgkampen kørte på manglen på læger, sygeplejersker og SOSU-assistenter - altså de såkaldte varme hænder. " siger direktør Tom Togsverd fra ITEK under Dansk Industri.
Han peger på det paradoksale i, at mere fokus på it, og en optimal udfoldelse af it-branchens evner, vil afhjælpe medarbejdermanglen i mange andre brancher.
"Det tankevækkende er jo, at øgede investeringer i itnetop ville kunne afhjælpe disse flaskehalse. Det budskab har vi åbenbart ikke fået solgt godt nok." indrømmer han.
Debat om jobplan
Netop nu diskuterer regeringen med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, hvordan den kommende jobplan skal udformes, der i sidste ende skal skaffe flere hænder til landet.
I planen er et af punkterne netop målrettet markedsføring mod udvalgte faggrupper – specifikt skal rekrutteres til den offentlige sundhedssektor.
Men regeringen er opmærksom på, at manglen på nøglemedarbejdere og specialister kan bremse udviklingen.
Specialister skaber jobs til ledige
Arbejdsmarkedsordfører Jens Vibjerg fra Venstre har tidligere forklaret, at flere ledige i Danmark først kan komme i arbejde, når man har fundet udenlandske specialister til at få produktioner i luften.
"Det hænger sammen. For at få de ledige herhjemme i arbejde skal vi have specialister ind fra udlandet," siger han.
Han forklarer at for eksempel en ingeniør skaffer arbejde til væsentlige flere ufaglærte ansatte i produktionen.
"Derfor smitter manglen på nøglemedarbejdere, herunder it-folk af på hele produktionen," siger ordføreren.
For at sikre de ledige ufaglærte arbejde, må man altså importere specialister fra udlandet, slår Jens Vibjerg fast.
Koster milliarder
Tidligere har Dansk Industri opgjort, at Danmark mister fire milliarder korner om året på grund af mangel på it-arbejdskraft.
Dansk Industri er samtidig på vej med informationsmateriale, der skal vise hvordan prioritering af it kan skaffe flere hænder til den trængte offentlige sektor.
Se danskernes syn på, hvad vi mangler mest.